pastel farver i det kolde

new coat for me …one more time

Ja, så røg der lige en ny vinterfrakke i garderoben. Jeg havde ellers skrevet i et tidligere indlæg at jeg ikke havde brug for flere, da jeg jo har min sorte dynefrakke fra Juicy Couture som jeg har brugt de sidste 2 vintre. “Brug for” er måske et forkert udtryk her 🙂 men ikke desto mindre er der altså røget 3 vinterfrakker og 2 vinterjakker ind her i januar måned. Jeg vil lige sige at alle var på udsalg og endda til en god pris. De var alle nogen som jeg havde luret på så ikke helt impulskøb, dog lige med undtagelse af denne her 🙂

Forleden dag var jeg som sagt forbi centeret for at træne og på hjemvejen var jeg lige forbi Vila. Her fandt jeg to ting. Bl.a. de rosa pudderfarvet sandaler som jeg har vist og denne frakke med uld i materialet. Jeg kan godt lide snittet på den, den er casual og baggy. Den kan sagtens rumme en stor strik trøje indenunder og det er praktisk i kulden. Alle mine andre jakker og frakker er enten tætsiddende eller tilpas til kroppen og hvor ærmesyningen sidder lige ved skulderen. Det gør den ikke på denne frakke, som ses tydeligt.

Den har sidelommer og kan knappes helt op til halsen. Også synes jeg foret er fint med de smalle striber. Den var sat ned med 70% og oprindelig pris var 800,-
Så den kom ned på 240,- hvilket er en fin pris for sådanne en “klassisk” frakke.

Den kunne også fås i en mørk lavendelfarve som jeg kort overvejede, men jeg synes ikke farven passede til denne model.

Del en tanke

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

pastel farver i det kolde