Sidste sommerdag

skinny jeans og t-shirt fra H&M, bælte 2ndhand, pailletvest massimo dutti, jakke zara, halskæde day, sko olivia monis
Dagen i dag er officielt årets sidste sommerdag og det er bare lidt træls at tænke på. Jeg synes godt nok sommeren er hurtigt ovre i år. Eller er det bare mig, som føler mig lidt snydt?
Dagen i dag har dog været rigtig solrig og især om eftermiddagen var solen faktisk dejlig varmende. Vi har haft mine forældre og bror på besøg til mexikansk i aften og vi har siddet udenfor på terrassen. Det er bare med at nyde de sidste solskinsaftener.

I Sonia striber

bluse og shorts fra sonia rykiel for h&m, ruskindsboots zara

Et outfit fra en ganske almindelig hverdag i sidste uge. Kan desværre ikke huske hvilken dag, men jeg kan ihvertfald huske at det blev alt for varmt om eftermiddagen med støvlerne. Så de blev udskiftet til fordel til et par sandaler inden jeg gik fra arbejdet. Det blev til mine elskede Havianas, som jeg ofte har i min taske fordi de ikke fylder noget og praktiske til den uforudsete regnbye eller som sidst hvor det blev for varmt med støvler.

Jeg har strikbluse og strikshorts fra Sonia Rykiel for H&M. Begge dele er enkelt og behagelig at have på. Ikke så mange dikkedarer der og de blev suppleret med mine ruskindsoverknee fra Zara. Dem kan jeg holde ud at have på en hel dag, så dem er jeg glad for. Det eneste med dem er at farven på ruskindet smitter voldsomt af. Så meget at jeg nærmest får grå håndflader når jeg tager dem af og på. Der er ihvertfald meget overskudsfarve i dem.

Sushi on my mind

Min chef har lige meddelt at han har bestilt sushi til hele kontoret. Manner, hvor jeg er sulten allerede nu og kan ikke vente til det kommer. Det er nu en fin chef, det sker faktisk ret tit at han lige får lyst til det. Fantastisk det nyder vi andre af, altså os der er vilde med sushi.
Så lige nu har jeg bare sushi on my mind.

close-up af dagens

Jeg er altså ret glad for min frynsejakke fra Acne 😀 Den kan ikke sammenlignes med de to andre ruskindsjakker jeg har fra Monki og H&M. Den her er lavet i en bedre ruskindskvalitet, som bare er blødt og fløjlsblødt. Snittet sidder bare bedre til på kroppen, men prisen er jo også en hel anden. Men jeg er også rigtig glad for de to andre 🙂