310811


Sådan ser jeg ud på en dag hvor jeg sad i møde fra kl. 10-17. Det var lidt af et marathon møde, men heldigvis et rigtigt godt møde. Igen i dag blev sønnike hentet af min bror og forældre. Helt uventet ringede de ved middagstid og spurgte om det var ok de hentede ham i SFO. Om det var ok :-)…det passede mig perfekt. Min mand havde nemlig også sent møde og kom først hjem kl. 19. Da jeg kom hjem havde mor lavede en af mine yndlingsretter. Det var bare luksus. Dejligt ikke skulle stresse med at komme ud af døren, hente barn og lave mad.
Lige nu er jeg i gang med at ordne vores gæsteværelse, da vi får besøg af mandens fætter til overnatning imorgen aften. I morgen aften skal jeg også til møbelmesse i Fredericia Furniture og hilse på bekendte, venner og ikke mindst familie.

Grønt er godt for øjet




De her to grønne items er i kikkerten, begge fra H&M. Den grønne kabel strik ser dejlig varm og vamset ud. Igen en grøn strik som jeg liiige skal kigge på. Der er ellers røget 4 vamset strik med hjem for nylig, men pt. er det hvad jeg bliver draget af. Måske fordi sommeren er ved at gå på hæld og der skal lidt varmere klude ind i garderoben. Er der nogen som har spottet den?
Den grønne parka har jeg villet have i lang tid, men har netop fået at vide af H&M at den desværre ikke kommer til Danmark. ÆV!
Nogen som har set en lækker parka?

Brunch i lørdags med kusine

I lørdags havde jeg en brunch aftale med min søde kusine. Meningen var at jeg skulle med toget ind til byen men det stod ned i stænger, så manden tilbød mig at køre mig hele vejen ind mod hovedbanen. Så sødt af ham. På hovedbanen samlede vi hende op og blev kørt helt til døren til cafe Zakabona på Istedgade. Jeg fik ovenstående brunch med Søborggård hyldeblomst drink og grøn te til. Jeg synes deres brunch er ret god og der er lidt af hvert som jeg godt kan lide og rigelig med røræg. Efter brunch var vejret perfekt til en lang gåtur op mod strøget. Vi fik begge shoppet lidt. Hun fik et par fine nærmest elektrisk blå skinny jeans med hjem fra Zara og et lækkert stormasket rørtørklæde i farven curry fra Pieces. Hos Zara kiggede jeg selv efter en grøn strik. Jeg har før nævnt at en grøn strik står på ønske listen for efterårets must-haves. Så det var lidt det jeg kiggede efter og jeg havde set en på nettet hos Zara, som jeg lige vil se IRL. Men den levede slet ikke op til forventningerne.


Til gengæld fandt jeg denne fluffy græsgrønne trøje hos H&M. Den er så dejlig blød og vamset. Eneste minus er at den fælder, men fik et godt råd af ekspedienten at man kan putte den i fryseren i et døgn, så skulle det hjælpe på det. Jeg har haft kig på samme model bare i den lyse coral farvet, men lod den hænge pga. alt det hår som sad på mine jeans da jeg så ned af mig selv. Anyway nu hapsede jeg begge med hjem, for der var kun 2 tilbage i min størrelse. Så må vi se om tippet virker. De er ihvertfald bare dejlige bløde at røre ved. Med de her 2 trøjer oveni, så tror jeg at jeg er garderet mod vinterens kulde.
I dag blev sønnike hentede af brormand og mine forældre i SFO. Så dem har vi hjemme til familie hygge i aften. Hav det dejligt derude!

Gik i sort sidste uge



Et outfit fra sidste uge hvor jeg var i sort. Nederdelen fra Carven er allerede blevet flittigt brugt og selv om den var dyr selv på udsalg. Så synes jeg at den er super flot og er sikker på at den kommer til at hænge i mit skab godt stykke tid frem.
strik hm divided, nederdel carven, lakstiletter dolce et gabbana

sort og hvid

Dagens outfit på kontoret en mandag, som var spået til at være grå, blæsende og regnfuld. Blæst fik vi, regn også, men ikke så slemt som forventet og vejret var ikke helt så gråt. Solen skinnede faktisk flot på enkelte tidspunkter.

Loaferne er nye og de kom med hjem i sidste uge. Dem havde jeg gået og kigget efter på Amagertorv flere gange, men aldrig i min størrelse.Fandt dem så endelig, et enkelt par i min størrelse i Fields og de kom med hjem på prøve. Kunne ikke rigtig bestemme mig, for de er umiddelbart ikke kærlighed ved første blik, men der er alligevel noget ved dem som er udefinerbar. Jo mere jeg så dem, kunne jeg mærke der var et eller andet. De er lavet i læder og en blanding af lak, creepers, herresko, halvspidse og med feminine sløjfer fortil. En mærkelig sjov blanding som gør de er grænsende til noget af det mest grimme. Men mærkeligt nok så er jeg bare faldet for dem 🙂
se bedre billede her.


buks, cardigan fra monki, skjorte inwear, bælte balenciaga, broques hm trend, ur michael kors