New In / Ethnic print skirt

På en perfekt sommerdag

t-shirt/zara, nederdel/zara, sandaler/hm trend, taske/manoush

Jamen, jeg er helt oppe og køre over det danske sommervejr. Jeg elsker det! Og for min skyld måtte det gerne fortsætte et par måneder eller mere. Her et sommer outfit som jeg har haft på ikke så længe siden. Alt på mig er nyt og købt på udsalg. Sandalerne købte jeg før Japan turen. Havde nemlig gået og luret på dem et stykke tid, så da de blev sat ned til det halve kom de med hjem. De er i læder og man går super godt i dem. Jeg havde dem dog ikke med til Japan, for det gjaldt om at pakke let og optimalt. De sandaler jeg har brugt mest på min Japan tur er klart mine sorte sandaler fra Crocs. Dem har jeg travet Japan tyndt i flere byer, gået i de japanske haver, gået med i lidt svært terræn. De klarede opgaverne og mine fødder har haft det godt, selvom benene hver aften var trætte af alle de kilometer vi tilbagelagde næsten hver dag. Jeg er faktisk så glad for dem, at vi var en tur forbi en Crocs butik da vi var i Shibuya. Her købte jeg et par mere, dog med lidt wedge og par til min mor. Hvis du ikke har prøvet dem, så vil jeg blot anbefale dem 🙂

Nu er manden på vej til Jylland, for han har et par møder derover i morgen. På vejen hjem gør han stop forbi hans forældre for at hente sønnike. Jeg glæder mig vildt til at se ham. Har savnet ham rigtigt meget, især de sidste par dage – det bliver godt at få ham hjem igen. Jeg er sikker på at han har rigtig meget at fortælle fra de 7 dage hvor han har været hos bedsteforældre. Også skal han begynde i 2. klasse på torsdag. Det er vildt som tiden flyver. Synes vi lige har haft hans første skoledag da han begyndte i O.

Nu vil jeg nyde at have benene oppe på sofaen og have fjernsynet for mig selv 🙂
Hav en dejlig aften alle sammen!

SignaturChau

4 Kommentarer

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New In / Ethnic print skirt