Cashmere til budget

The blue flower power suit

suit/zara, stiletter/roberto festa, skjorte/hm

Outfit er fra i tirsdags hvor jeg faktisk var sløj. Jeg synes godt man kan se at jeg ser lidt bleg ud. Jeg havde det faktisk ok om morgenen, men om eftermiddagen fik jeg helt vildt blussende røde kinder og havde det generelt bare skidt. Jeg er så træt af at være syg – gider det ikke mere. I dag lørdag er min lille familie rimelig ok, men vi har alle sammen noget i kroppen – vi er trætte og JP hoster stadigt. Vi nyser stadig ret meget. Det er ligesom om det er svært at slippe af med, så gik tidligt i seng igår og var oppe til zumba undervisning. Da jeg kom hjem havde JP legekammerat på besøg. Han har spist med til frokost og skal spise med til aftensmad. Manden har handlet ind så vi fik rødspætter og de største hornfisk (jeg har set) til frokost. Jeg tilberedte dem ved at lave en marinade og dyppede dem efterfølgende i groft rugmel. En tur på panden – og de smagte himmelsk. Der var nykogte kartofler til og manden lavede persillesovs. Totalt luksus frokost! Drengene smovsede i rødspætte og hornfisk ad libitum. JP´s legekammerat elsker også fisk ligeså meget som vi, og han synes det var den allerbedste fisk han har smagt nogensinde, som verdens bedste 😉 Der var så meget at vi også har en god frokost imorgen.

I aften skal vi have frisk laks med suppe og porrer, frisk båndpasta til forret og hjemmelavede lasagne til hovedret. Det var ellers meningen jeg skulle til København i eftermiddag, for at kigge på en sort lang cardigan som mine medbloggere og jeg talte om igår aftes. Men det er mest hjemme som trækker i dag, måske fordi jeg ikke er helt på toppen. Så nu vil jeg  sidde og læse ynglings blogs, surfe på nettet med en god kop te og vindruer (mor har haft med til mig) og lytte til P3. Ahhhh…det er livet. Hvad laver I nu?

Kan I have en dejlig weekend derude! <3

SignaturChau

2 Kommentarer

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cashmere til budget