Tiger white skirt

Julens fest kjoler

Tiden flyver og snart melder julens sammenkomster og julefester sig. Der er allerede mange som skal til årets julefrokost på fredag. Jeg skal selv til julefrokost og fest i december. Julen er klart den sæson hvor der bliver forkælet både til mund og for øjne. Der bliver serveret lækkerier og både mænd og kvinder gør lidt mere ud af sig i denne højtid. Jeg synes selv det er mega hyggeligt at gøre lidt mere ud af sig selv til fester og man faktisk skylder det lidt til værtinden som tit har lagt et stort stykke arbejde for at aftenen lykkedes. Så jeg føler faktisk det er en pligt som gæst at man også viser den respekt at klæde sig festligt på, også fordi det er super festligt og legalt at give den hele armen. Men også fordi det er fedt at se andre klæde sig festligt på, samtidig med det ser mega godt ud når folk gør noget ekstra ordinært ud af sig selv. Jeg lægger vi hvert fald pris på det og folk får komplimenter af mig.

Så for mig skal jeg finde 4 outfits for julens fester. Mine ønske outfits ville være disse:

Jeg skal til julefrokost med kolleger og i år skal det foregå i København. Til denne fest vil gerne være festlig men samtidig have et stilet udtryk, så  jeg hviler i mig i tøjet. Der tænker jeg at denne smukke kjole fra Kookai vil være perfekt til aftenen. Jeg er vild med de fine diskrete læg detaljer ved skulderne og ved taljen, som giver den lidt mere end bare en sort kjole. Også kan man let ændre udtryk på den ved at sætte en festlig broche eller et lille bælte i livet. Jeg vil bære den med en lille fin cardigan over, så armene ikke er helt bare. Just as safety case, hader at fryse og da vi skal være i byen kan jeg ikke være sikker på om jeg kommer til at sidde i træk.

 

Den største aften i julen er klart juleaften med alt hvad der hører til. Men det er selvfølgelig forventningens glæde der tæller i stor stil. At få lavet julekonfekt, pynte det, tænde lys, gøre julemaden klar, se juleskinken størrelse som jeg synes bliver større år for år, svigerfar som kigger sultent på den og tænderne løber i vand, oldemor ankommer med en kæmpe pose sikkert med gaver, hun har hjemmelavet sylte og grøn langkål med, svigermor laver rødkål og de brunede kartofler, køkkenet dufter af hjemmebag og anden syder i ovnen, sovsen bliver lavet, valnødder bliver knækket til waldorf salaten, ud og fælde juletræet i skoven, få træet til at stå lodret i juletræsholderen (læs: svigerfar som bander over det, mens han ligger vandret med næsen langt under træet – og beder mig om at se om det er lige – hvortil jeg siger den er fin – han rejser sig op, hvor træet så nærmest lige så stille hælder til den anden side) Det ender altid med at det står fint og det bliver pyntet med alt dens pynt, som kommer ned fra loftet, børnene hjælper til. De leger og der bliver hygget og spist julegodter. Der bliver spillet flere omgange whist, som jeg desværre aldrig rigtigt har sat mig ned for at lære. Jeg er mere til en omgang Uno 🙂 Også er der mandelgave til den som finder mandelen og dansen om juletræet og gave udpakning. Måske skal jeg en tur i kirke i år. uhh..der er meget at glæde sig til.
Til denne aften vil jeg gerne have denne her kjole fra Michael Kors på. Den ser flot ud samtidig med at den ser behagelig ud at have på, for det skal der til på Juleaften 😉 også er den julerød. Det kan jeg godt lide, nu det er jul.

1 juledag plejer at gå stille og rolig for sig. Både børn og voksne er kommet sent i seng juleaften, så vi går alle mere eller mindre i hyggetøj, pyjamas, bare afslappet påklædning hele formiddagen. Så plejer den ene halvdel af familien at dukke op kl. 13 til julefrokost. Men det er planen i år at vi ikke gør så meget ud af det for vi bliver mange i julen i år. Det er endnu ikke fastlagt om den ene part af familien skal på julefrokost besøg som de plejer eller ej. Det er vigtigt for svigermor at det hele foregår stille og roligt, og det kan jeg godt forstå, for hun skal også nyde julen og være sammen med sine børn og børnebørn. Uden at tænke på planlægning og mad. Det er nemlig altid hos hende den ene part af familien kommer, det er så hyggeligt, men nu har vi alle børn stiftede familie og hun magter det ikke. Vi plejer altid at hjælpe til men svigermor er perfektionist, og det kræver bare meget energi at være det. Synes det er godt hun siger fra.
På denne 1. juledag vil jeg ikke have noget imod at gå i denne lækre bløde sag hele dagen.

2. juledag er en dag hvor ikke rigtigt noget er som det plejer. Ikke andet at vi mødes med den anden halvdel af familien. Her skiftes vi at lægge hus til efterhånden 40 mennesker og vi hver især tager en ret med og har sammenskudsgilde. Det er værtsparret som lægger rammerne til julefrokosten og har som regel en agenda hvad der skal ske. Men sikkert er det at vi hver især har en lille pakke med til pakkeleg og det kan gå vildt for sig 😉 både børn og voksne tager kampen op. Det er hylende morsomt og ret hyggeligt. Vi plejer at gå en lang tur i området for at strække benene og få lidt luft, for nogle er det en morfar på sofaen som trækker. Til denne dag vil jeg gerne være smart men også magelig, så denne kjole fra Sonia by Sonia Rykiel altså være en drøm.

Jeg kunne snildt finde flere lækre sager derinde. I det hele taget synes jeg Zalendo har virkelig mange fine sager at byde på af dametøj og jeg fandt for eksempel denne fine blazer, som jeg allerede har skrevet på ønskesedlen. Den er en klassiker og jeg har faktisk haft mine grabber på den første gang i Malmø.

Jeg kan godt lide at gøre mig lidt mere umage til julens fester og sætter også meget stor pris på det, når mine medmennesker gør det.  Gør I også lidt mere ud af det til julens fester?

Edit: i dag fredag d. 29. november er der 20% på alt derinde hvis du bruger denne kode:

BLACKFRIDAY1

SignaturChau

3 Kommentarer

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiger white skirt