Isabel Marant Dicker Boots

Dennis Knudsen Skincare Anmeldelse

Som blogger får jeg tit tilsendt skønheds produkter til fri test. Tit er det produkter jeg ikke kender eller ville kende til hvis ikke de kom med posten. Så jeg bliver klogere på den front. Jeg vælger altid hvilke produkter jeg vil skrive om for gud ved… der er meget der ryger ud på sidelinjen. Jeg husker at jeg blev overrasket over da jeg så at Dennis Knudsen The Ironman, også har bevæget sig over til hudpleje produkter. Så jeg var spændt på at prøve hans produkter om han kan lave plejeprodukter, og om de virker på min hud.

Hans nye serie hedder DK Skin complex og består af ialt 13 produkter. De er alle lavet på baggrund af Dennis´s lange erfaring som make up stylist og frisør. Hans vision er at skabe en serie uden nonsens og blot gøre det enkelt og basalt. Hans fokus på denne serie er at give huden masser af fugt og genopbygning.
Serien er bygget op omkring veldokumenterede ingredienser som hyaluronsyre, coenzym q10, hydroliseret kollagen, shea butter og e-vitamin – tilsammen udgør de grundstammen i serien. hertil kommer så i enkelte produkter særligt udvalgte aktive ingredienser og planteekstrakter, fx stamceller fra kiwi, algeekstrakt og problemløsende complexer.

Her er mine oplevelser og vurdering af produkterne. Manden har i denne ombæring også prøvet enkelte produkter, så hans mening vil også skinne igennem. Det første produkt jeg besluttede mig for at prøve var 24H Face Cream. Den kommer i en praktisk beholder med pumpe og det var det første jeg lagde mærke til, positivt ment. Jeg elsker at den er i pumpe, som mindsker bakterie udvikling, men det er også let at dosere rigtigt. Et tryk på pumpen er rigelig for mig og den er dejlig drøj. Cremen er nemlig mousse agtigt (lækkert) og føles let fra første færd. Den er let at fordele. Den kan bruges morgen og aften. Efter sigende skulle den have en opstrammende effekt pga. coenzym Q10 i cremen, hvilket jeg ahemm….jo nærmere mig alderen til at bruge. Jeg har brugt den om morgenen og aften, og eneste ting jeg vil sige om cremen er at den ikke giver mig hud fugt nok i forhold til min almindelig dagcreme. Den har efter min smag en maskulin duft og det var også der jeg fik idéen om at manden skulle være med på en tester. Han kan godt lide den og hans hud er også mere fedtet…(hedder det det?) end min. Så for ham er den rigtig god.

Facial Cleansing WipesDenne kender de fleste af os, super praktisk at have med på ture og ferie, så man slipper for rensemælk og rondeller. En af mine daglige rutiner er at min hud renses fri for make-up og snavs om aftenen.Det er ikke noget jeg ikke synes er besværligt, men som jeg nyder at gøre hver aften, det er faktisk meditativ og efterhånden en måde for min krop at geare ned før jeg skal sove. Elsker tanken om at rense huden og tilføre den en god creme som huden kan nyde godt af igennem natten. Så det er yderst sjældent at jeg går i seng uden at rense min hud. Derfor var jeg også spændt på at se om jeg wipes kunne rense min hud og gøre den klar til en god creme. Desværre synes jeg at den skuffede mig, for efter at brugt 2 wipes føltes min hud ikke gennemrenset. Jeg måtte ty mig til min sædvanlige rensecreme og måtte konstatere at vatrondellen havde rester på. Det er som om at servietten virker tør og mangler “creme” for at kunne tørre make-up rigtigt af. Så ved et produkt udvikling vil jeg nok give den mere fugt.

Bodylotion: Her er der tale om en bodylotion som er lige efter mit hoved. Den føles lækker og let at påføre på hele kroppen. Den har et kølende effekt på min hud og den trænger hurtigt ind. Min hud føles gennemfugtet. Den dufter mild og frisk. Cremen er uden parabener og indeholder shea butter, som tit er min personlig favorit ingrediens i bodylotion. Den passer til alle hudtyper.

 Peel Off Mask: produktet her var klart det sjoveste at prøve, især sønnike var interesseret da han så jeg sad med en sort “Ninja” maske i hele hovedet 🙂
Det var svært at overtale manden om at det også var noget for ham, men det skal nok komme.

Jeg lod masken sidde i ca. 30 min. mens jeg hyggede mig med et magasin, efterfølgende kunne jeg trække det meste af masken af, resten kom af med vand. Det er en dybderensende maske som fjerner døde hudceller herunder hudorme, og virker sammentrækkende på porer. Samtidig opfrisker den huden og gør den klar til en god nærende creme. Min hud hælder nok til den tørre/normal side, så jeg vil ikke bruge den mere end 1 gang om ugen, i og med jeg renser min hud hver aften synes jeg ikke den har behov for mere. Min mands hud er mere til den fedtede side, så jeg er spændt på at se hvad han synes om den (når jeg får ham overtalt)

After Mask Treatment: Produktet her er lidt forlængende af masken, da den anbefales at påføre efter masken. Deraf navnet 🙂 for at give huden et fugt boost efter huden er gennemrenset og klar til fugt fugt fugt. Men kan kan sagtens bruge den som en fugt maske eller som en intensiv dagcreme. Den er lækker og også en klar favorit sammen med bodylotionen.

Det har været sjov at prøve produkterne og jeg glæder mig til fortsat at bruge dem i dagligdagen. Det er dejligt at alle produkterne er paraben fri og at de prismæssigt ligger i den gode ende. Priserne er særdeles gode hvor dyrest produkt koster kr. 95,- så det er en serie vi alle kan være med på. Klik på produktnavnet og læs mere om produktet. Emballagemæssigt er jeg fan af pumpen og at cremerne kan åbnes op med en hånd, altså uden skruelåg (hader dem) Produkternes udseende er ikke specielt feminin, men mere et klinisk og enkelt look, måske også sådan Dennis ønsker produktet skal udsende af signal. Manden har ihvertfald gladeligt taget 24H cream i hans sportstaske 😉

Husk I stadig kan nå at deltage i min Medina Give Away hvor vinderen bliver udtrukket i morgen lige her.

SignaturChau

1 kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Isabel Marant Dicker Boots