Golden Dreams can come true

Jeg har længe ønsket mig dette fine guld armbånd fra Jane Kønig. Så glæden var ovenud stor da jeg fik det på min 40 års fødselsdag. Det er på alle måder perfekt og passer perfekt i kombination til mine andre guld armbånd. Med årene…ja, det kan jeg vist godt sige, så er jeg blevet mere og mere end en guldpige. Jeg synes det klær min teint bedst 😉 ha ha…det ord teint. Men det hedder det vist ik?

Er det ikke bare så fint det nye armbånd? Jeg elsker det.
pssst… det kan fås her 😉

Husk du kan stadig nå at deltage i min give-away her.

SignaturChau

Look-a-like Holden Sandals

For en lille uges tid siden klikkede jeg de her læderbasser hjem. Jeg er så glad for dem for de er fantastiske bløde og dejlige at have på og prisen var også helt god. De eftertragtede Pieces sandaler i helt sorte blev revet væk i blogland, fordi de på mange måder mindede Isabel Marants Holden sandal. Samme sandal som har været hypet denne sommer og har været set på de store fashionable blogs. Herregud jeg synes de så behagelige og lækre ud, men jeg nægter personligt at kaste over kr. 2200,- for et par sandaler som minder mig om mine Birkenstock. Så er der bare så meget andet jeg hellere vil kaste mine penge efter (ahem..som jeg så også har gjort, men det er en anden historie)

Normalt er jeg imod direkte og åbenlyse efterligninger, også fordi jeg ofte kan se der er en forskel mellem den ægte og kopierede vare. Men de her er næsten for godt lavet til at lade dem gå forbi. Selvom det er ikke ligefrem sandaler jeg står og mangler, men de her fra Marcus B er i ægte læder og såler, og prisen på et niveau jeg har lyst til at være med på. Vupti…klik klik. Jeg købte dem på udsalg, hvor de havde alle størrelse…men nu er de igen til fuldpris og der er kun få størrelser tilbage. Så skynd Jer, lige her.

Nedenfor kan I se the real thing og dem fra Marcus B. Kan I se forskel? Er det dem til venstre som er Isabel Marant´s Holden sandal eller?

I får samtidigt et billede af noget af det hårde slid manden og jeg har lavet den sidste uges tid. Vores altan som tidligere var Tuborg grøn er malet hvid. Jeg er allerede ovenud glad for resultatet, det har fået sådan lidt Skagen vibe over sig, men det er ikke helt færdigt endnu. Det næste projekt er at male kamme hvide. I kan lige skimte noget af det grønne til højre. Det var mega hårdt for knæ og ryg, dårligt arbejdstilling, men også fordi jeg valgte at bibeholde de grønne mellem trinbrædderne.

Husk I stadig kan nå at deltage i min give-away på 6 ampuller af Eucerin Hyaluron-Filler Concentrate her.

SignaturChau

Fyrre, Fed og Færdig…

Titlen? Jeg kunne ikke lade være, men ikke desto mindre fyldte jeg år i sidste måned. Lidt billeder fra min fødselsdag hvor jeg fyldte 40 år. Gisp!… 😉
Om formiddagen havde jeg inviteret alle veninder ud på brunch i København til tøse hygge og god mad. Vi fik hygget i 5 timer inden jeg skulle mødes med min lille familie på Tivoli Hotellet til middag.
Det var som bekendt hos Sticks and Sushi på 12 etage, et favorit sted for os især for sønnike. Han elsker at spise på Sticks. Jeg valgte menuen og besluttede at købe lidt forskelligt fra de forskellige menuer, som vi alle kunne tage af. Her et uddrag af hvad vi fik, så I ikke drukner i madbilleder. Vi besluttede at afslutte middagen i deres lounge og gynge sektion, som var en god beslutning, for her fik man en fantastisk udsigt over Islands Brygge mens vi nød desserten. JP var også vild med at kunne gynge indenfor i 12. etage (også mig) også er der et stykke hvor man kan stå på en glasvindue og kigge ned. Det giver altså et sus i maven. Jeg vil gerne anbefale stedet, også var personalet og maden lidt over niveau end det plejer i forhold til de andre Sticks vi har været på. Den ros skal de have. Læs evt. mere her om dagen.

Husk at deltage i min Give-away lige her.

SignaturChau

New In // Nude Sandals

Kender I det, at når man endelig finder et par sandaler hos H&M online, som man bliver forelsket i og klikker på størrelser, opdager at din størrelse er udsolgt?…æv. Sådan var det med de her sandaler. Ville gerne have haft dem for længe siden, men så for ca. 2 uger siden, så jeg tilfældigt at de var kommet på lager igen kun  i str. 36. Så dem skyndte jeg at klikke hjem sammen med et par stribede shorts, som faktisk er på udsalg lige nu her Shorts er allerede en favorit. Jeg købte de marine blå først og de er bliver brugt nærmest non-stop her i varmen, også er perfekte både til job og fritid. De kan ændre udtryk ved brug af forskellige bælter og accessories. Jeg har allerede gået en del med begge shorts, sandaler de er bare dejlige at have på. De minder i stil en del om Birkenstock, bare med bling bling 🙂 Glad for de endelig er mine. JP kan ikke lide dem, han synes de minder ham om rugbrød??? Hvor kom den fra… måske er det sålen 😀

Husk at deltage i min Give-away lige under dette indlæg.

 

SignaturChau

Eucerin Hyaluron-Filler Concentrate & Give-away

Jeg var slet ikke i tvivl da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at prøve Eucerin Hyaluron-filler Concentrate (serum). Serum var jeg spændt på, for den har jeg har længe hørt og læst om at den kan udrette mirakler for huden. Min hud har en tendens til at blive tør om sommeren, fordi jeg opholder mig meget mere udendørs, så  sol kombineret med strand besøg og gerne flere bad om dagen, så er huden bare mere udsat. Denne sommer har jeg brugt mindst 7 dage på at male husets facader, hvor jeg har opholdt mig i solen i mindst 6 timer og det kan huden altså godt mærke.

Eucerin Hyaluron-Filler Concentrate er et serum, som trænger ind i huden og den lover at mindske selv dybe rynker og har en udglattende effekt på huden. For en 40-årig lyder det fristende, selvom jeg fra naturens hånd har en hud som ikke er plaget af rynker, men jeg har også passet godt på den hver eneste dag siden jeg var 16. Hver dag (næsten) har jeg renset huden og brugt creme. Serum koncentratet hjælper huden med at danne de naturlige hyaluronsyrer i hudlagene. Denne syre er med til at holde huden fugtmættet, elastisk og spændstig. Med alderen producerer vi mindre af denne syre, og så er det, rynkerne pibler frem. Så det er fugt, fugt og atter fugt den tilfører.

Serummet kommer i en fin emballage/æske med 6 ampuller. Det er virkelig praktisk, for de er nemt at tage med i toilettasken eller i make-up pungen og lige ved hånden, når man synes huden trænger til et boost. Lidt ligesom at hive en lipgloss op af tasken 😉 De er nemme at bruge, de skal blot lige omrystes inden  man bruger det. En ampul rækker til ca. en uges forbrug. Den kan bruges af alle hudtyper.

Koncentratet dufter diskret, men meget indbydende – en pudret duft, som ikke er overvældende. Jeg er ikke så god til cremer i ansigtet hvis de dufter for kraftigt.
Da jeg ikke har nogen synlige rynker eller linjer, så er det svært at bedømme om de evt. ville være forsvundet. Men til gengæld er min hud helt klart mere gennemfugtet og det er især panden (der lige over brynene) og kinder og hage jeg har tendens til tørhed, som jeg kan mærke en forskel. Det var allerede efter få dages brug, jeg kunne mærke forskel. Min hud er klart blevet mærkbart blødere efter brug af serum. 

Vidste du at Eucerin Hyaluron-Filler Concentrate vandt årets Danish Beauty Award 2014? Det gjorde den. Dommerne var ikke tvivl om at dette var årets produkt med dens fine egenskaber og prisen synes de er overkommelig for de fleste. Du finder Eucerin på Apoteket, hovr Eucerin-Filler Concentrate koster 290 kroner for 6 ampuller á 5 ml (en ampul ca. en uges forbrug)

Også vil jeg sige tak fordi du læser med. Jeg har været så heldig at få lov til at udlodde et stk. af dette fantastiske serum til en heldig læser. Vil du deltage i lodtrækningen?
For at deltage i min give-away skal I:

1. Være fast læser på bloggen ved at følge den på Bloglovin her Giv gerne indlægget et lille hjerte   hvis I har lyst 🙂

2. Følge bloggen på Facebook her og gerne like dette indlæg på Facebook.

3. Læg en kommentar her nedenfor.

Min Give-away slutter d. 3. august  kl. 20.00, hvor jeg vil finde en heldig vinder. Held og lykke til Jer alle!

Vinderen er fundet og det blev Mia C. Andersen som blev den heldige vinder. 

Produktet er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne.

SignaturChau
Older posts