Fantastisk sommerdag

Ferie er også…

Ferietid er også, hvor skal vi hen…?

Mht. ferie, så tager vi det stille og roligt hvad angår ferie destination. Sidste års ferie til Japan i små 16 dage har været en luksus ferie og dem kan vi altså ikke tage på hvert år. Desværre. Så det bliver hvad vi kalder et roligt ferie år for os. Jeg klager ikke, for vi var jo lige et smut i Italien og fik set Venedig og omegn igen og i sommerhus ophold i Kroatien i påsken. Men det glemmer man så hurtigt 😉

I år skal vi have lavet lidt praktisk i huset, som at male gården og terrassen…gaaab. Men det skal jo gøres, også tager manden og jeg på kæreste tur til Berlin og Hamborg, mens JP er på bedsteforældre ferie sammen med fætrene. Vi har før lavet kæreste tur dertil, mens JP var henholdsvis 3 og 4 år. Men det er en af byerne men snildt kan vende tilbage til, fordi de har så meget at byde på. Så er det også praktisk at de ikke ligger mere end ca. 3 timers kørsel hjemmefra.

Der er selvfølgelig en masse historisk at se i Berlin. Byen er nærmest indhyllet i historie, og særligt den fra 2. verdenskrig. Historie var en af mine favorit fag i skolen og heldigvis er manden også ret historie interesseret. Berlin rummer selvfølgelig en stor del af historien, om man kan lide det eller ej. Det var jo her det tyske magtcenter udfoldede sig og det har selvsagt skabt en masse seværdigheder.

Berlin er en aldeles fantastisk by, som man kan sige meget godt om. Den rummer mange muligheder og oplevelser for alle rejsende. Lige fra de unge festaber, som har brug for at feste og shoppe til børnefamilierne, der kan finde alt lige fra spændende museer til parker og legepladser. Og for folk med hang til kultur og historie, rummer byen et overflødighedshorn af museer, bygningsværker og emmer af historie. Der er lækre markeder med friske råvarer af kød, frugt og grøntsager. En af de ting jeg misunder tyskerne for at have. Og ikke mindst de mange forskellige artede madkulturer og spisesteder d har. Det er godt og servicen er en del højere end vi er vant til herhjemme. Det er i hvert fald sådan manden og jeg oplevede det sidst vi var der.

Du bør ikke snyde dig selv for at tage til storbyferie i Berlin. Når man først har været der en gang, får man hurtigt smag for mere, og det skal man også unde sig selv. Det er jo den deciderede storby, der ligger tættest på Danmark. Det er nemt, hurtigt og billigt at komme derned, og overnatninger dernede er også billige, set med danske øjne. Både hotelværelser og lejligheder kan lejes til overkommelige priser -selv for central beliggenhed.
Tjek her via hotelspecials.dk – her finder du de bedste aktuelle tilbud samlet et sted. Det er nemt og overskueligt.

En ting jeg håber vi skal hen er til et fantastisk sushi sted vi fandt sidst vi var der. Det hed Akito Sushi Bar og ligger Reinhardtstr. 6 lige ved Friedrichstr. og Unter den linden. Jeg håber den stadig er til at findes. Se her hvorfor vi skal dertil igen, hvis ikke så er jeg sikker på at der findes mange andre lækre spisesteder. Manden har sørget for det hele, bookning af hotel og enkelte restaurantbesøg, så jeg skal bare pakke tasken. Så jeg klager ikke, selvom vi ikke skal på en lang tur i år. Hvor skal du hen i din sommerferie? Send gerne ferietips 🙂

SignaturChau

3 Kommentarer

  • johannes

    Hej Chau – jeg kan varmt anbefale Kato Sushi på Rosenørns Alle 38 på Frederiksberg. Jeg har ikke fået det bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • thetiger

    Tak J. Det må jeg prøve. Måske vi skulle finde en dag sammen?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fantastisk sommerdag