Give away med lækkerier fra Allevo

Snapshot fra min nytåraften

Når det er nytårsaften kun den ene aften på året 😉 så skal det være festligt og måske lidt tacky, så det blev med farver og knald på bordet. Jeg dækkede op med dug fra Marimekko, tallerkener fra Kosta Boda, bestik er fra Kay Bojesen, vin glas fra Spiegelau, cocktail glas fra Holmegaard og vandglas fra Iittala.

Menuen havde manden og jeg fastlagt sammen, mest mig, da det var mig som skulle stå for det meste af maden på dagen. Manden skulle på arbejde på dagen, så det skulle være noget jeg kunne håndtere uden for meget besvær.

Jeg fik handlet hummere hos Føtex princip hummere fra Maine. De er min erfaring de bedste og kødfulde. Så fik jeg handlet østers, laks, tun, kammuslinger, tiger rejer til sushi. Fik købt 2 store ribeyes til min bror og sønnike, da de er mest til kød 🙂 Tilbehøret til hummer og ribeyes blev coleslaw salat med chili dressing og rødbedesalat med solsikkefrø. Manden lavede de hasselbagte kartofler da han kom hjem. Og jeg er jo en total madøre, så vil lige advare at der er mange madbilleder i dette indlæg.

Hummerne klar til at blive forberedt og det færdige resultat sammen med de hasselbagte kartofler.

Jeg lavede over 12 sushi rolls, alt for meget mad som sædvanlig oveni alt dette her. Så det nød naboerne også af. Det er nærmest blevet en tradition at jeg kommer forbi med nytårsrester 😉 og det er så hyggeligt at komme indenfor og ønske hinanden godt nytår. Her er det fad med sashimi kammuslinger, tun laks. De blev også brugt i rolls. Det andet fad fyldt op til randen med ebi tempura (perfekt snack til vino)

Forret: hasselbagt kartoffel og coleslaw med sashimi kammusling og ebi tempura (friturestegt reje) og hummeren uden tilbehør. Jeg fik ikke taget billeder af mine sushi, men det har I set på bloggen før 😉

Til dessert valgte jeg at servere is med chokolade og vanille/mango i mine nye fine cocktailsglas fra Holmegaard. De er simpelthen så elegante og jeg elsker at man kan bruge dem til flere formål. Manden havde dagen forinden lavede nøddeknas så der kom et drys af det for at give det kant, hertil syltede kirsebær og en vanillevaffel.

Nedenunder er det selvsamme cocktail glas senere på aftenen, blot med lidt mere flydene sager i 🙂

Vi fik set dronningens nytårstale under forretten. Der blev skålede rigeligt og spist kransekage ved midnat. Og vi trodsede kulden og var ude at fyre nytårskrudt af. Sønnike elsker det og de andre børn på vejen er helt oppe at køre 😀

Jeg fik opgjort at der blev drukket 5 flasker champagne, 2 asti, flere øl, drinks, gin/tonic og coffee heering. Mums det smagte godt, og vi var også flade dagen efter.

Heldigvis blev vi inviteret til (sen) brunch af mine forældre på nytårsdag og fik tømmermands mad … luksus! Håber I alle kom godt ind i det nye år!

Husk at deltage i min lækre giveaway i samarbejde med Allevo herunder.

Jeg glemte østers på aftenen, så dem hapsede manden og jeg dagen efter som en lille snack 😉

1 kommentar

  • Nøj det ser lækkert ud… sjovt som nytår mere og mere kommer til at handle om god mad og vin… samt hygge… som man bliver ældre (eller er det bare mig ;-))
    Godt nytår til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give away med lækkerier fra Allevo