//Military green

Hudpleje med Jurlique; Purely white

Jurlique Purely Bright serie: Cleanser, Day Moisturizer og Eye Correcting Cream

Jeg er heldig fra naturens hånd at være begavet med en hudtype, som ikke har tendens til rynker i en tidlig alder. De kommer, bare rolig, men jeg prøver at holde dem i ave ved at give min hud masser af fugt og rengøre huden daglig. Min mor har små smalle rynker, dog ikke dybe, men små fine omkring øjnene. Hun har også passet godt på sin hud og jeg håber mine daglige rutiner giver resultat. Indtil videre er jeg godt tilfreds, desværre har jeg tendens til pigment pletter. Noget som mange asiatiske hudtyper til gengæld bliver besværet med. Min far har dem så derfor overrasker det mig ikke jeg også har fået dem.

Jeg har i en længere periode testet Purely Bright serien fra Jurlique. Purely Bright serien er netop skabt til misfarvet eller uensartet hudfarve som pigmentpletter. Jeg har prøvet 3 produkter fra serien, som jeg vil fremhæve:

1. Purely Bright Cleanser; er en mild ansigtrens med *VitaBrightKX (læs forklaring nederst) og pimpsten, et naturligt mineral, som skånsomt eksfolierer huden. Så de døde hudceller bliver fjernet og det nye hudlag kommer til sin ret og får mere glød. Jeg bruger den hovedsageligt om morgenen under bruseren, da den skal skal masseres med fugtige hænder over ansigtet (undgå øjenområdet), hals og brystpartiet. Min oplevelse af den er at den er nemt at arbejde med og huden føles ren. Ren, og ikke stram. Min hud holder sig mat hele dagen.

2. Skin Brightening Day Cream; er en let creme, der også indeholder *VitaBrightKX (læs forklaring nederst), den er skabt for at minimere synligheden af mørke pletter og misfarvninger og samtidig forbedre hudens udstråling. Den indeholder mange naturlige botaniske ekstrakter, inklusive gurkemeje, som hjælper huden mod miljømæssige påvirkninger. Det er sjovt at gurkemeje som jeg forbinder med madlavning og som man skal undgå ikke få på tøjet, da det næsten er umuligt at få de karrygule pletter væk, har en overraskende positiv effekt på hud. Cremen giver samtidig hud fugt og beroliger huden. Jeg var ved at glemme at den også indeholder Hyaluronsyre som er en naturlig del af huden og som hjælper huden med at holde på fugt. Jeg elsker Hyaluronsyre til min hud. Eneste mangel på cremen er umiddelbart mangel på solfilter, men det har Jurlique lavet om på, så nu fås den med SPF30. Et godt træk især nu hvor solen er på fremmarch.

3. Eye Correcting Cream i samme serie; er en mild og let creme, som går ind og styrker de tynde områder ved øjeområdet. Den er skabt til at mindske mørke rander under øjnene, men også små misfarvninger, som jeg desværre har omkring mine øjne. Cremen har en opstrammende effekt. Den indeholder også *VitaBrightKX.

Jeg er stor fan af Jurlique produkter fordi de kombinere moderne teknologi med naturen. Deres forretning er baseret på flere års arbejde på at finde frem til de mest effektive, organiske og biodynamiske ingredienser i naturen, fordi har et ønske om at skabe et så rent og stærkt hudplejesortiment som muligt uden for meget kemi. De har deres farm hvor de dyrker planter, urter og blomster. De kalder det biodynamisk landbrug, her overholder de strenge krav om organiske og biodynamiske landbrugsprincipper. Det indebærer fuldstændig afkald på kemikalier og overholde biologiske metoder som berigning og regenering af mulden. De høster og sorterer afgrøder med hænderne for ikke at ødelægge naturen og jorden omkring dem. Læs meget mere om dem HER

*VITABRIGHTKX indeholder:

  • Kakadu Plum Extract der reducerer forekomsten af ​​hudens misfarvninger.
  • Citrus Unshiu Peel Extract, som hæmmer melaninsyntesen og er udviklet til at mindske forekomsten af ​​mørke pletter.
  • African Birch Extract, som er en kraftfuld antioxidant kendt for at øge hudens fasthed.
  • C-vitamin (Ascorbyl Glucoside), der hjælper med at beskytte huden mod miljøaggressorer samt forbedrer hudens klarhed.

Som I kan se har jeg små mørke pletter omkring øjnene, kinder og på panden. Jeg synes pletterne er blevet mindre tydelige og mindre mørke efter brug. Huden er gennemfugtet, men forbliver mat stort set hele dagen. Produkterne kommer i små praktisk tuber, som er lette at dosere fra og jeg synes de er drøje. Jeg kender Jurlique produkter fra tidligere og de skuffer heller ikke denne gang. Har du prøvet en af deres produktserie?

Fortsat god søndag og vidste du at der er en Sodastream Play Maskine på højkant lige HER.

Produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne.

SignaturChau

2 Kommentarer

  • Hvor ser du godt ud 😀

    Kender ikke til produkterne men de lyder da helt fantastiske.

    / Liselotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thetiger

      Du er så sød 😉
      Jurlique har fantastiske produkter og jeg har kun været glade for de produkter jeg har prøvet.

      /Chau

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

//Military green