Chantelle Lingerie Love

Summer love


19182015.12319082015.219082015kjole pernille feilberg || skind mules hm studio ss/15 || ur daniel welllington

Jeg jubler hver eneste dag over det dejlige vejr, især i dag er det helt fantastisk. Sol og vindstille. Så skønt! Jeg er tilbage på pinden, men når jeg får fri så er det altså bare sti afsted. Jeg når lige at få en time på terrassen i solen. Prøver jo ihærdigt at holde min kulør vedlige fra Italien. Det går så stærkt og farven er allerede på retræte, man bliver ligesom heller ikke eksponeret med høj sol non-stop som når man er på ferie. Man kan faktisk på andet billede se min naturlige hudfarve lige der ved armhulen 😉

Vores vejfest som blev holdt i lørdags og ikke fredag som jeg troede, gik over alt forventning. Heldigvis var det ikke så blæsende og det var tørvejr hele aftenen. Det var som altid mega hyggeligt til vejfesten og hyggeligt at mødes med naboerne til mad og drikke, også bliver der byttet mad og skænket div. vino og sprut i mellem. Festen sluttede kl. halv 3 så var det altså dynerne som kaldte. Vi skulle også til dobbelt børnefødselsdagsfest senere. Av av…mit hår, men nok mest kroppen som var fuldstændig ugidelig da vækkeuret ringede. Hold op jeg er blevet gammel…det var ikke ligesom dengang man festede 3 dage i træk og stadig kunne stå på benene.

Det gode vejr giver også mulighed for bruge sommertøjet. Kjolen her er en ældre sag (9 år) som jeg knus-elsker, simpelthen til trods for den er af ældre dato. Den er i tynd strikket bomuld helt uden søm og syet ud i et stykke, ekstremt behagelig at have på i sommervarmen. Den var selvfølgelig også med til Italien hvor vi alle dage havde over 33 grader. Elsker den er åbent bagtil, også er den fin både til stiletter eller bare til flade sko. Det er bare sådan en man trækker over hovedet og vupti, så sidder den der. Mine sko/mules er nye. De er fra H&M Studio collection SS15 som jeg gik glip af og har ledt efter lige siden. Heldigvis dukkede de op i Trendsales, helt nye og til halvpris. I am a lucky girl 😀

Husk det kan være dig der er den heldige som løber afsted med et lækkert skønhedskit lige HER

19082015.4

SignaturChau

Del en tanke

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chantelle Lingerie Love