Lækre ankelstøvler til spotpris fra VRS

Jeg er i hvidt i hvidt

white outfitwhite outfit 1white outift 2massimo dutti blazer  // hm hættetrøje // hm baggy bukser HER // adidias stan sneakers HER

Det kan godt være sommeren i år ikke har været noget at skrive hjem om, men til gengæld har vi haft glæde af fantastisk sensommervejr den sidste uges tid. Og når det sker så er det altså bare med at komme ud og nyde det. Det gør jeg når jeg kan komme til det. Det gør jeg bl.a. ved at nyde min nye terrasse som manden og JP byggede til mig i fødselsdagsgave lige inden vi tog på sommerferie. Jeg nyder den simpelthen så meget og jeg kan tage mig selv i at kigge ud over altanen fra første og beundre den. Det gode vejr bliver også nydt med cykleture og løbeture. Jeg tager 9 ud af 10 gange cyklen når jeg skal handle ind, det er en god måde at få gratis motion, sol og luft. Her er jeg sammen med JP ude og handle ind. Jeg fik ham til at tage et par billeder af mig og han er så sød at gøre det.

Min blazer er købt hos Massimo Dutti i ferien i Porto. Den var ikke på udsalg umiddelbart, men da jeg skulle betale fik jeg den til halvpris. Juhu… Den har jeg virkelig brugt meget. Måske har du set at jeg bruger den ret tit på min instagram. En af efterårets trend er den ternet blazer som kan bruges til alt fra hættetrøjet, t-shirt, jeans, nederdele…ja jeg synes faktisk denne går til alt hvad jeg har pt.

De hvide/vide bukser har jeg haft kig på i lang hos hm, de blev hurtigt udsolgt i min størrelse, men var så heldig at finde dem i min størrelse endda på udsalg. De er noget af det mest behagelig at have på, de er med stræk, elsker at de er vide i buksebenene og højtaljet. Elsker detaljen at de er med rå kant forneden, så giver dem kant. Hvis jeg skal karakterisere hvad har hittet hos mig fashionvise denne sommer, har det helt klart været de vide bukser, også dem med de brede bukseben som kaldes Palazzo bukser. Har faktisk erhvervet mig 4 par vide bukser denne sommer, også har farven rød haft en stor plads i mit hjerte. Rødt har været den foretrukne farve for mig denne sommer og der er røget en del sager ind med denne farve. En uvant farve for mig, da jeg faktisk har afskrevet den i en årrække. Nok fordi min mor altid ofte gav mig meget tøj med rødt på som barn 😉 … men nu er farven ihvertfald vokset hos mig. Som rigtigt meget. Det er en power farve.

Jeg håber I alle har det dejligt! Det går lidt længe imellem mine indlæg, og det er ikke med god vilje. Jeg arbejder hårdt med mange ting og tumler med mange ting i mit lille hoved pt. Jeg har det godt og føler jeg lærer hele tiden, selvom man som mig er fyldt 43. For man lærer vel hele livet, heldigvis ik? Tænker det er universet som mener jeg er klar til det og der er en mening i alt ting. Uhh..hvor blev jeg filosofisk.

Til sidst..vil jeg bar sige…Åhh… hvor jeg altså bare elsker at være hjemme når vejret er dejligt! 🙂


white outfit 6white outfit 5white outfit 7

SignaturChau

2 Kommentarer

  • Fedt outfit… og ja, vi har da været ok heldige med de sidste par uger, rent vejrmæssigt.
    God dag!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chau

      Tusind tak søde! Vejret er ikke til at klage over, det måtte bare gerne have været der i sommers 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre ankelstøvler til spotpris fra VRS