Erdem X H&M - mine favoritter og tanker om den

Budgetvenlige strik trøjer til din garderobe

roed-striklyseroed-strikJeg har ligget syg hjemme og fordrevet tiden bedst muligt ved at kigge på div. onlineshops. Lige i øjeblikket er det strik som fanger min interesse, måske fordi kulden hele tiden er rundt om hjørnet. Eller den er her vist allerede og jeg er vist ikke den eneste, som kunne bruge et par varme lune strik at smyge sig ind i. Hvert år ryger der mindst et par varme strik ind i garderoben så gør det ikke noget at de samtidigt er budgetvenlig.  Jeg har selvfølgelig fundet snesevis af lækre strik items som jeg ville ønske at eje, men her er et par stykker som jeg synes er skønne i farver og pris ikke mindst. De er alle fra H&M og er til at finde lige nu. Den røde strik minder meget om den røde GANNI strik fra sidste efterår og som jeg ved en hjerneblødning ikke købte da jeg fandt den til halv pris i sommers. Uhh..det har jeg godt nok fortrudt. Nå, men jeg har fundet et ret fint alternativ og rød er og hitter stadig hos mig selvom efteråret/vinter er over os. Den lyserøde strik minder mig om hubba bubba tykkegummi i boblestrik, så fint. Begge er med uld og alpaka kvalitet. Begge koster kr. 249,- og i øjeblikket kører H&M en kampagne med 100,- i rabat ved køb over 500,- Den udløber i aften søndag LIGE HER

Den lyseblå strik herunder er allerede at finde i min garderobe, var så heldig at finde den i min lokale H&M butik til blot 150,- Der hang rigtigt mange tilbage af dem, så mon ikke der hænger lidt tilbage rundt omkring i butikkerne. Den er desværre udsolgt online til fuld pris.

På privat fronten sker der en masse så jeg beklager at bloggen har ligget lidt stille. Manden har lange arbejdstider og ofte hjemmefra, så det er mig som klarer det praktiske med JP, skole, aftaler m.m. Der har virkelig sket mange ting i den sidste periode, også gode ting, bl.a. er JP startet på ny skole i København i det nye skoleår. Han stortrivedes der og det er bare en kæmpe sten som er faldet fra mit bryst, fordi det var os som forældre, som tog valget for ham, dog med ham i samråd. Han er en klog dreng og sammen med ham traf vi den endelig beslutning.

Der sker igen noget nyt hos mig, som jeg ikke kan røbe lige nu. Men alt er fint, dog ville jeg ønske at jeg ikke havde så meget på programmet nogle gange. Jeg var ude og spise lørdags brunch med en dejlig veninde og da hun så min kalender blev hun nærmest stresset over det. Samtidig ønskede hun, at hun bare havde halv så meget i hendes kalender 🙂 for trods travlhed hos mig er det også dejlige oplevelser.
Hav en dejlig søndag og god start på ugen i morgen.

lyseblaa-strik

SignaturChau

4 Kommentarer

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Erdem X H&M - mine favoritter og tanker om den