Medina by GOSH day on Friday

Har I hørt Medinas nye single “Jalousi”? Jeg har og det er en fin og skrøbelig sang. Hun laver gang på gang ørehængere og ikke nok med det, så har hun igen lavet en ny duft i samarbejde med GOSH. Medinas nye duft Jalousi by Medina, præcis som sangtitlen og er den 2. duft fra hendes side af. Duften bliver lanceret på fredag d. 14.marts landet over.

I den forbindelse vil der i Magasin på Kgs. Nytorv blive afholdt en release party. Det er et spændende program hvor der kl. 12 vil komme en DJ og spille hendes sange. Mens sangene strømmer ud af højtalerne, kan du og dine veninder kan få lagt make-up med Medinas make-up produkter fra GOSH. Så kom forbi på fredag og start fredag aften med lækker duft og få lagt en fin make-up. Kom og fyr den af. Der går rygter om at hun kommer forbi i løbet af eftermiddagen og selv giver et par numre, så mon ikke hun giver den gas og hvis du er heldig at få en signeret duft af hende?

Jeg håber selv at stikke hovedet forbi på fredag. Så hvis du har lyst til at kigge forbi vil det være alletiders. Medinas sange er meget personlige og derfor har det været en sjov proces for hende at lave en duft med samme sangtitel. Hun har været med til hele udviklingsprocessen omkring duften og flakon. Selv de små sorte hjerter i flakonen er noget hun har tænkt over. De passer godt til hendes sang som jo handler om jalousi. Jeg synes selv de små sorte hjerter som svæver i flakonen er super fin, ligesom de små snekugler man kan ryste 😉

Jeg glæder mig til at dufte til den og den kan købes i Magasin og i Matas. Den kommer til at koste kr. 299,-  Husk det er allerede på fredag d. 14. marts det hele sker.

SignaturChau

Louis Nielsen x Cheap Monday

Jeg var så heldig at blive inviteret på cocktails og lækker mad i anledning af at optikerklæden Louis Nielsen og Cheap Monday sammen har lavet en brille kollektion. En ret så spændende kollektion, hvor designeren har forsøgt at overføre detaljer såsom slid på jeans over på selve brille stellet.

Jeg synes de sammen har skabt en ret hipster kollektion, og som fin afspejler Cheap Monday stil med den urbane stil, fede t-shirts, rå jeans og selvfølgelig deres karakteristiske kranie logo, som selvfølgelig også pryder hvert stel. Kollektion består af 24 stel, alle med markante kanter, som er en del af designet. Kollektionen er ret modepræget hvor de fleste stel er store og markante, det afspejler meget moden lige nu både på tekstil og brillemoden. Briller skal være markante og kunne ses.

Designeren var forbi vores bord og fortalte meget om brillernes “kant” 🙂 så det er noget der er tænkt meget over. Materialerne, der er brugt er ru og uslebne kanter og der er brugt flere farver på nogle af stellene for at give brillen et unik præg. Stellene vil også med tiden bære præg af slid og påvirkes af vind og vejr, præcis som et par jeans 🙂 Brillerne forhandles hos Louis Nielsen, kig forbi og bedøm selv. De kom ud i butikkerne i går.

Nedenunder billeder fra en super hyggelig eftermiddag på Barburrito i København.

Der bliver lyttet koncentreret om det nye samarbejde.

Fine brillestel, som der blev gramset og prøvet på adskillige gange.

Vi fik serveret små retter og lækre tapas.

Der bliver lyttet og nærstuderet ved hvert stel.

SignaturChau

David Andersen hairtools

Sidste mandag var jeg inviteret ud til Scandic Front hvor jeg blev introduceret for 3 produkter, som er lavet i samarbejde mellem couture designer David Andersen og HH Simonsen. David Andersen har designet tre couture hårstyling værktøjer til HH Simonsen: en hårtørrer, et glattejern, og et styling redskab specielt designet til langt hår. Især det sidste er nyt og ikke set noget tidligere. Det kaldes en Deep Waver og det kan lave de fineste bølgede hår, lidt som et crep jern. For alle 3 produkter er der lagt vægt på design, men også teknologien er der tænkt på. På Deep Waver og Glatterjernet er der på pladerne lagt noget “oil teflon coating’ som sikrer at håret ikke hænger fast under brug selv om der er brugt hårspray og begge produkter er udviklet med et højt ioniske effekt, som sikrer håret et blank overflade. Produkterne bliver lanceret om 14 dages tid og kommer til at koste kr. 899,- stk. og kan købes hos frisøren.

Det var som vanligt super hyggeligt med lækkert mad og vino og ikke mindst i godt selskab med de øvrige piger. David fortalte kort om samarbejdet og om modellernes tøj og bevæggrunde for valg af materiale. Jeg fik gramset godt og grundigt på alle 3 produkter og det er kram synes jeg. Vi fik hver en Wet Brush børste og den vil jeg på det varmeste anbefale. Den er seriøst god til at børste håret, selv hår som er filtret, uden at man føler det tager halvdelen med. Mit hår kan virkelig filtre ret så meget, så jeg er ret imponeret over at den bestod testen med mit hår. Jeg har prøvet en del hårbørster, men denne er klart den bedste til dato. Til trods for navnet kan den sagtens bruges i tørt hår. Faktisk er jeg så imponeret at jeg tænker jeg må have et lille lager til mig selv eller som værtindegave 🙂

Her et par glimt fra aftenen. Jeg fjoller lidt og viser mine 2 nye neglelakker fra Essie. Fotografen er søde Louise.

SignaturChau

Body Shop i jule stemning

I tirsdags var jeg inviteret til en af de mest gennemførte og hyggeligste blogger event. Body Shop havde taget forskud på julens glæder ved at invitere forbi til julemandens værksted med gave indpakning, dekorering af honningkager, kringler, sne og julemusik. Der var julestemning overalt med fest og farver. Og farver det er der massevis af hos Body Shop. De er jo nærmest kendt for deres farverige emballager og ind pakning af deres produkter. Jeg fik derfra fyldt med energi og kom helt i julestemning til trods for det kun er starten af november. Jeg vil klart anbefale at tage en tur forbi. Det er virkeligt hyggeligt bare at gå rundt i butikken og prøve de lækre produkter.

Susann og Marianne som fortæller om Body Shop værdi grundlag og lækre produkter. Makeup stylist som viser og giver gode tips til hvordan julens makeup kan se ud og hvordan man kan bruge de forskellige produkter.

Da jeg var yngre..ahmm…var jeg stor fan af Body Shop, elskede især deres vanilje og mango butter cremer. Det var også tit butikken jeg var i, når jeg stod og manglede en lækker gave til veninder for det var altid et hit. Men som årene gik så kom Body Shop i baggrunden. Jeg blev ældre og ville have produkter som var neutrale og ikke overskyggede min parfume duft, også havde jeg en periode hvor jeg bare gik bort fra alt med dufte. Det var lidt ligesom at gense en gammel ven og vende tilbage til ungdommen. Dufte får mig tit til at erindre oplevelser og perioder i mit liv, så det var lidt sjovt. Det var fedt at gense de gamle kendinge og se at der er kommet en del flere produkter siden hen.

Mit syn på Body Shop ændrede sig i løbet af aftenen. Jeg var ikke klar over at de støttede op omkring en masse velgørenhed både herhjemme og i udlandet. Herhjemme kan du købe deres produkter og støtte julemærke hjemmet, hvor der er mange børn med svære kår som har brug for det. Desværre er der ikke midler til alle børn, så jeg synes klart at det er værd at tænke på når man står i butikken, lige at tage et par læbepomader med. Det har jeg gjort og de er simpelthen så skønne. Jeg tænker at de vil være perfekte at putte i blomsten som en værtinde gave. Også er der nogen i den anden ende som bliver glad.

Hele november og december støtter man Julemærkehjemmene med 10 kr. hver gang man køber en af de tre håndcremer eller læbepomader i vinterserierne. De koster 55 kr.

Den 14. december kan man også gøre lidt ekstra ved at runde sit køb op, så vil The Body Shop fordoble beløbet. Som tak får man selv en hjertesæbe.

Jeg blev faktisk rørt over at høre om de mange støtte projekter og donationer Body Shop har givet bl.a. til at støtte op for børns undervisning. De har støttet op med ombygning af 5 skoler rundt omkring i verden, hvor der er Community Fair Trade leverandører. Så ved du køber en gaveæske hos Body Shop hjælper du børn i lande som Ghana, Honduras, Nepal samt Nord- og Sydindien at få en uddannelse. Body Shop har også i alt den tid jeg har kendt dem været stor modstander af dyreforsøg og det kæmper de stadig for, deres leverandører bliver også nøje udvalgt så de er fair-trade certificeret.

Julestemning og sne. De lækre pakkekalendere med 24 låger med skønheds produkter. Kan fås i 3 prisklasser og jeg håber at der kommer en til mig. Overvejer selv at købe en 🙂 De er en succes hvert år og de er allerede udsolgt online. Men der er stadig nogle på Østergade. De ligger fra kr. 600, 800 og 1000. Værdien i æsker er meget mere end det æskerne reelt koster. Så det kan godt betale sig hvis man alligevel gerne vil overraskes.

Vi blev forkælet lidt til ganen med kølige drinks og canapéer og jule musik til ørerne. Det var en helt igennem hyggelig aften med søde værtinder og piger 🙂 Jeg vil anbefale I tager forbi en Body Shop og opleve stemningen og ikke mindst støtte gode formål. Også kan I samtidigt glæde en god veninde ved at skrive et postkort til hende og Body Shop vil overraske vedkommende. Helt gratis 🙂 det er til og med 14. november, mener jeg. Jeg tog forbi der i går aftes igen og fik lidt lækre sager med hjem. Bl.a. læbepomader og gaveæsker med lækre sager. I weekenden skal vi fejre JP og hans kusines fødselsdag og på søndag er vi inviteret til Mortens aften af et venne par (JP´s venindes forældre). En traditionen kan man godt kalde det efterhånden. Det er med hele svineriet, and med brune kartofler m.m – Mortens aften er en forskud på julens mad synes jeg. Så jeg har en lille værtinde gave fra Body Shop med til aftenens værtinde. Jeg er sikker på at hun bliver glad 😉

Skal I fejre Mortens Aften?

20131110-080306.jpg

SignaturChau

Jabra event // casa magnifica

For en lille uges tid siden blev jeg inviteret til hyggelig blogger event med lækkert mad, god musik og ikke mindst sammen med dejlige mennesker. Et event som jeg havde glædet mig meget til, for udgangspunktet var Jabras nyeste produkt høretelefoner “revo” og højtaler “Soulmate” på emnet. Jeg har nemlig arbejdet for firmaet, så det var selvfølgelig vildt spændende at se og følge med.  Eventet blev afholdt midt i København hos Casa Magnifica, et lille hyggelig sted med den mest fantastiske terrasse. Vi var så heldige at vejret var perfekt til terrasse hygge så vi nød stemningen og det gode vejr.

De nye lækre høre telefoner fra Jabra i lækkert design. De hedder revo. Hvor cool er de lige!!

2 søde piger som jeg fulgtes med og hyggede gevaldigt med. Mette og Louise.

Fyrene Boris og Kasper i køkkenet i fuld gang med at kokkere lækkert mad til os piger.

De går til den og vi glæder os endnu mere.

Thomas Madvig styrer musikken og sørger for der kommer god lyd ud til os.

Der bliver fortalt og præsenteret for det nye produkt. Jeg synes altid det er sjovt og spændende at høre vision og tankerne bag et produkt. Det giver en helhedsoplevelse og forståelse for produktet. Måske fordi jeg selv sidder i et firma hvor vi også tænker meget på idéen og bagom produktet i vores markedsføring. Bemærk hvor fleksibelt høretelefonerne er 🙂

Thomas fortæller om hans oplevelser med produkterne.

Vi får den ene lækker ret efter hinanden som alle nydes på terrassen.

Vi tester højtaleren “Soulmate” som spiller en god lyd og høretelefoner.

Til slut lækker rabarber dessert, som smagte mums!

Det er et lille hyggeligt intim sammenkomst, tror vi var maks. 10 piger. Vi fik alle lov til at vælge et af de lækre Jabra Produkter og der var mange som var i tvivl hvad de skulle vælge incl. mig 🙂 jeg endte med at vælge et par høretelefoner og jeg har ikke fortrudt det. De er allerede blevet flittigt brugt.

Manden har også prøvet dem, faktisk var han den første. Hans første udsagn var: “Imponerende” så det lover rigtigt godt. Han går meget op i lyd, så når det kommer fra ham, så er jeg ikke i tvivl 😉 Jeg har brugt dem jævnligt lige siden og jeg er også overbevist. Super god lyd og elsker fornemmelsen at være i et rum helt for mig selv når jeg har dem på 🙂

SignaturChau