Black Freedom

bluse / isabel marant, blazer / monki, skinny jeans / topshop, bælte / acne, track støvler / acne

Her er jeg trukket i mestendels sort, kun afbrudt af min t-shirt og de hvide øreringe. Jeg er ikke typen som går i sort tøj, som sort i sort. Hvis det sker er det nok til sjældenhederne (bilder jeg mig ind 🙂 men det tror jeg seriøs er rigtigt. Kan i hvertfald ikke huske hvornår jeg sidst havde sort fra top til tå. Jeg kan som oftest godt lide at have en anden farve som bryder det sorte og det betyder at det kan være som her en t-shirt, taske, bælte eller øreringe. Jeg synes det ser super flot til andre at de er klædt på i sort fra top til tå, men jeg tror bare ikke jeg er nået dertil (helt) endnu. Jeg elsker farver og de påvirker min sindstemning, så derfor er jeg tit i en eller anden blanding.

Hvad med dig er du til farver eller mest til de sorte nuancer (som jeg også synes sort kan have)?

SignaturChau

Blændet

jeans/monki (købt 2011), bælte/clossed, trøje/hm, track støvler/acne

Jeg kan ikke huske hvornår jeg havde de her bukser på sidst, og det er egentlig også lidt dårligt, for de er simpelthen så dejlige at have på. Lige i starten gik jeg ret meget i dem, så meget at jeg var på jagt efter dem i en anden farve, men forgæves. Nu har jeg klippet dem korte og bevidst ladt dem være med rå kanter. Det vækker minder fra dengang jeg var ung og alle gik med optrævlede bukseben, måske er jeg blevet for gammel til det? Det må komme an på en prøve, for nu er de klippet således at de passer mig i længden. Måske var de for lange til mig, for det synes jeg ellers ikke de var, men stilen med de lidt for lange bukseben er måske ovre for mig. Elsker at finde gamle sager frem igen og genfinde kærligheden til dem, selvom de bare har ligget i skabet. Lidt små justeringer skulle der til her, men jeg er lige så vild med dem som dengang.

Her er jeg ihvertfald i dem og bliver samtidigt blændet af solen. Nu er det weekend … juhuuu….imorgen henter manden og jeg sønnike efter mere end 3 hele dage hos mine forældre. Vi er samtidigt inviteret til frokost, så det er bare dejligt. Hav en dejlig weekend derude!

SignaturChau

Monday

army jakke/monki, ternet skjorte/zara, grey skinny/zara, bælte/2nd hand, lak stiletter/notabene

Hej alle, Så er foråret vist kommet…åhh så nej, ikke helt alligevel. Det var fantastisk i søndags, men om mandagen vendte det og blev gråt det meste af dagen. Heldigvis klarede det op og blev ret hæderligt om eftermiddagen. Så lidt forår er der kommet, men der går nok lige lidt tid før jeg tager de flagrende bløde stoffer i brug med bare ben. Alligevel var det altså skønt at kunne have bare fødder i stiletter igen. Skønt at de endelig kommer ud lidt ud efter en lang og kold vinter.

Jeg har mine nye stiletter på, er meget glad for dem. De er med de perfekte heels og nuancen er jeg vild med. Har længe villet have et par stiletter i nude og lige de her er mere end bare et par nude synes jeg 🙂 elsker dem. Nu varer det ikke længe før de andre stiletter bliver fundet frem og de skal på fusserne og det skal være med bare fødder i dem 🙂 det kan jeg bedst lide. Hvad med dig – er dine stiletter fundet frem?

SignaturChau

Moss Copenhagen Nederdelen

t-shirt/cos, nederdel/moss copenhagen, blazer/zara, leggingss/hm, sneakers/isabel marant

Jeg var forbi  butikken Moss Copenhagen for første gang i weekenden og det er bestemt ikke sidste gang. Der er mange fine ting i butikken til gode priser. Med mig fra butikken fik jeg 2 draperet nederdele. Jeg valgte den boudeaux farvet som jeg har på her og en i grå i uldkvalitet. I stil minder de meget om min nederdel fra A. Wang og nederdelen fra Isabel Marant. Men der er dog stadig en forskel, men jeg synes bestemt dem fra Moss Copenhagen er super fine. De har også mange fine øreringe. Jeg faldt for et par i plexiglas, så de kom med hjem. Jeg har dem på her.

Tørklædet, viste jeg Jer i går og er sikker på at det bliver i garderoben i lang tid. Mit samler gen er også ret vel udviklet når det drejer sig om tørklæder i alle afskygninger. I årenes løb er der kommet en del til både af de små tynde silketørklæder, de vamsede varme og dem i uld og cashmere. Hvad kan jeg sige, jeg har altid elsket tørklæder, også da jeg var lille pige, elskede jeg at låne min mors tørklæder og slynge dem rundt.

Psst…jeg har hørt en lille fugl synge om at Moss Copenhagen har åbnet en ny butik i de gamle butikslokaler, som husede Flying A. De har 30% på alle sager til og med søndag. Uhh…det lyder lovende og jeg får helt lyst til at kigge forbi.

Nu vil jeg blot ønske Jer alle en dejlig fredag aften. Vi får mine forældre og bror til middag i aften. Så vi skal hygge og brormand overnatter hos os. Jeg skal lave årets pakke kalender til JP. Ja ja…jeg kunne ikke dy mig. Havde ellers besluttet at han ikke skulle have nogen pakkekalender i år og at det skulle holde sig til advents gaver. Men han vil så gerne have en pakke kalender, så jeg laver en lille en med 24 små pakker med lidt slik og godter. Det skal jeg lige have ordnet i aften for det er jo minsanten 1. december allerede i morgen 😀

SignaturChau

Minty Saturday

buks og strik zara / jakke monki / sneakers topshop

Mit outfit er fra i lørdags. Her er sønnike og jeg på vej på cykel til biblioteket. Han deltager nemlig i år i en læsekampagne som går ud på at han skal have læst 5 bøger i sommerferien, lave anmeldelser på dem også får han en bog foræret, når anmeldelserne er godkendt. Jeg skulle selv have rejsebøger, for sommerferien i år går nemlig til syd Spanien  og London. Ahh..det bliver så godt og det er saftsuseme tiltrængt!  Sønnike fandt selvfølgelig ikke kun 5 bøger, men 16 bøger. Også var der også bogudsalg så vi gik derfra udover de 16 med 5 købte bøger. Og dem han købte var alle med gyserhistorier. Han er syg med uhyggelige historier. Jeg lånte udover rejsebøgerne, også en bog om Peter Plys “Den lille store bog om Peter Plys” I bogen er der masser af informationer og sjove indslag fra Peter Plys universet. Om den søde bjørns oprindelse og hans karriere på film og tv, om hundredemeter skoven og hans venner derfra og mange andre finurlige facts. Bogen rummer ret mange dejlige billeder, så kunne ikke stå for den. Så den glæder jeg mig til at hygge med, for jeg er et stort barn når det kommer til stykket.

Husk at deltage i min Give Away om 3 stk. gavekort á $100.

SignaturChau