Sømandsjakken med nyt udseende

Min nye sømandsjakke synes jeg havde de mest kedelige knapper, så dem har jeg skiftet ud med guldknapper i stedet for. Knapperne fandt jeg på en af standene i TAP1 og de er perfekte til jakken. De er i guld med møtrik mønster på. Det er svært at se det, men jeg synes de passer fint til sømands temaet.  Og jeg er faktisk ret tilfreds med resultatet. Synes jakken er blevet meget pænere nu. Et af de letteste DIY jeg har lavet 🙂

SignaturChau

New In // Sømandsjakke

Jeg har ikke fået vist Jer min nye sømandsjakke, som jeg fik ind af døren for et par uger siden. Den var sat ned til halv pris og med en rabatkode oveni, så blev den klikket hjem. Den er i uld og havde de kedeligste knapper, men dem har jeg skiftet ud med nogle andre. Det hjalp gevaldigt. Utroligt hvad et par knapper kan gøre. Jeg skal nok vise Jer hvordan den ser ud med de nye knapper. Så et godt råd som jeg engang fik fortalt er, hvis du har et stykke tøj som du vil have piftet op eller ændret på, så er knapper en let tilgang. Jakken her i øvrigt fra H&M LOGG 🙂

SignaturChau

Wearing “Diego” for the first time


coat diego and skirt isabel marant

Fredag var også dagen hvor jeg hev min nye frakke ud af skabet.
Og sidste billede beskriver vist meget godt hvad jeg synes om den 🙂

SignaturChau

New in // Oilskin jakke

Jeg kan ikke huske om jeg fik vist Jer min “nye” oilskinsjakke. Her er ihvertfald et bedre billede af den. Den har været i garderoben en rum tid nu for den blev bestilt sammen med den grønne parka coat. Men nu er den taget i brug og fungerer fint som en overgangsjakke, hvor vejret er ret omskifteligt. Den har aftageligt foer og hætte og lommer…åhh..lommer. Jeg er med tiden blevet så glad for lommer 🙂 Den var ikke så dyr, men er også fra Zara drengeafdeling, hapsede den i str. 13-14 år og denne størrelse passer mig perfekt. Så sommetider er det en fordel at være en bette en 🙂 Mener jeg gav 359,- så det synes jeg er et scoop.

Årets vinterfrakke er i hus





Det lyder måske lidt vildt at shoppe vinterfrakke allerede, faktisk i starten af august. Men med det vejr vi har haft på det sidste med rusk og regn. Ja, så ved man efterhånden ikke om vinteren lurer rundt om hjørnet. Frakken blev købt i Risskov i den sidste uge af min ferie. Faldt for den fordi den er anderledes end de andre vinterfrakker jeg har og har set. Den er helt enkel i A-snit men alligevel med lækre detaljer. Den bliver lukket med 3 knapper og skaber en fin halsudskæring, elsker spændetappen bagtil, med lommer også er den i en lækker uldkvalitet. Den er fra Paul & Joe.

Man kan se på billedet at det er overskyet og det regnede også senere på dagen. Blot dagen inden sad jeg på terrassen og slikkede sol med et modeblad. Det er utroligt som vejret kan vende på kort tid. Men jeg klager ikke, for vi kom da i vandet 3 gange i den sidste ferieuge. Vi var så heldige at komme hjem til det gode vejr. Nå, men nu er vinterfrakken for i år i hus.
Skal du have ny vinterfrakke i år?