Mandag i skjorte og shorts


Så blev det mandag igen efter en dejlig weekend som bød på legedag, brunch hos mandens fætter og en tur til Værløse svømmehal. Her fik jeg endelig testet min gule badedragt fra Topshop. Jeg har lidt billeder fra brunchen som foregik i et meget flot hus i Charlottenlund.

I dag blev det igen i sort og hvidt. Jeg går og leder efter den perfekte hvide skjorte og hvad finder jeg så i mit klædeskab en super sprød skjorte fra Paul and Joe. Så den kom på. Grunden til den ikke er blevet ynglingskjorten skyldes de ret stramme ærmer forneden. Jeg vil ikke mene at jeg har “fede” arme, så jeg tænker at sprætte dem op.

De strikkede shorts er fra Sonia Rykiel for H&M, et af de bedste shorts af nyere dato. Jeg har brugt dem regelmæssigt siden jeg fik dem. Elsker faconen, strikken på dem og detaljen med knapperne fortil.
Blazer er fra Max Mara og er klart ynglings sorte blazer. Den har også en del år på bagen og til trods for det, har den holdt i materiale og snit. Den var ret dyr kan jeg huske selv på udsalg. Men på mandens opfordring kom den hjem fordi han var træt af at se mig i billige H&M blazer som mistede facon eller blev nusset efter brug. Så når man gør det op med hvor mange gange jeg har brugt den og hvor mange år jeg har haft den har den været alle pengene værd. Nogen gange kan det betale sig at købe dyrt især klassiske ting.
Ruskind booties fra H&M. De er bare super gode at gå i trods hælhøjden på 10cm. Men støvlen sidder også godt på min fod og støtter godt. Dem tror jeg bliver et af efterårets hit når det bliver for koldt i stiletter, også synes jeg at de har en forlængende ben effekt på lille mig 🙂
Taske i slangeskindsprint er fra Zara. Den er pt. favorittasken.

Årets vinterfrakke er i hus





Det lyder måske lidt vildt at shoppe vinterfrakke allerede, faktisk i starten af august. Men med det vejr vi har haft på det sidste med rusk og regn. Ja, så ved man efterhånden ikke om vinteren lurer rundt om hjørnet. Frakken blev købt i Risskov i den sidste uge af min ferie. Faldt for den fordi den er anderledes end de andre vinterfrakker jeg har og har set. Den er helt enkel i A-snit men alligevel med lækre detaljer. Den bliver lukket med 3 knapper og skaber en fin halsudskæring, elsker spændetappen bagtil, med lommer også er den i en lækker uldkvalitet. Den er fra Paul & Joe.

Man kan se på billedet at det er overskyet og det regnede også senere på dagen. Blot dagen inden sad jeg på terrassen og slikkede sol med et modeblad. Det er utroligt som vejret kan vende på kort tid. Men jeg klager ikke, for vi kom da i vandet 3 gange i den sidste ferieuge. Vi var så heldige at komme hjem til det gode vejr. Nå, men nu er vinterfrakken for i år i hus.
Skal du have ny vinterfrakke i år?