my black shoe love

Som de fleste piger er jeg vild med sko og støvler. Helt klart en af mine syndige laster for med tiden er der røget en del ind på den konto
(og en del også røget ud). Det er sko og støvler i alle nuancer og stile som vinder mit hjerte.

Her har jeg samlet et udvalg af mine “sorte” sko og støvler. De her 9 par er dem jeg bruger oftest pt. Der er vist ingen tvivl om jeg elsker sort fodtøj.
Det er første gang jeg laver et indlæg hvor jeg viser mine støvler og sko. Jeg er flere gange blevet spurgt om at lave et indlæg med mine sko og støvler,
men det er bare ikke blevet til noget før nu. Så bedre sent end aldrig, right? 🙂 enjoy.

Jeg starter med øverst fra venstre:
1. Pistol fra ACNE. Jeg tror de er de ældste her på billedet. Dem havde jeg ønsket i evigheder.   De er en perfekt klassisk sort støvle med god hæl og deres karakteristiske facon går til det meste. Er glad for at jeg endelig købte dem for prisen på dem er nærmest steget hvert år.

2. Track fra ACNE. De er forholdsvis nye – købt for et par måneder siden. Dem har jeg gået og kigget efter i laaang tid. Fik prøvet dem for mere end et år siden i str. 36 men de var alt for store til mine fusser, men da de så kom i str. 35 så gik jagten ind efter dem. Og endelig blev de mine. Dem går jeg virkelig godt i og med plateau fortil givet det bette mig lidt højde og det er ikke så skidt.

3. Cypress fra ACNE. Igen et par fra ACNE. Jeg synes de er gode til at ramme lige det jeg kan lide ved støvler. Men det er ikke alt de laver som vinder mit hjerte. Det er klart deres ankel støvler med en god hæl som hitter hos mig. Cypress er en hel igennem lækker læder støvler i tykt læder.  De er forholdsvise nye og blev købt nærmest lige efter Track. Det var heller ikke meningen, men min veninde tilbød mig at købe dem til en god pris. Så slog jeg altså til, for det er den første udgave af Cypress som jeg synes er flottest.

4. BAZIL fra Isabel Marant. Elsker at de har slangeskinds detalje i siden. De er mine favorit sneakers for de er med en lille indbygget hæl i hvilket gør at jeg kan holde ud at have dem på i længere tid. De er oftest dem jeg hopper i når jeg er på bytur.

5. LAZIO fra Isabel Marant. Et par total ønske støvler beklædt med blødt ponypels og min hidtil dyreste fodtøj. De blev hurtigt udsolgt alle vegne og umulige at opdrive. Men jeg var så heldig at finde dem i Trendsales og slog til. Det var iøvrigt de her støvler som satte en regel hos mig. Det betød at jeg kun måtte købe dem hvis jeg fik solgt ud af noget af min garderobe. Det lykkedes og de blev mine. Men min regel er efterhånden blevet en trend hos mig. Og det er godt for bank kontoen 🙂

Nederste række fra venstre:
1. Sneakers fra Sam Edelman. De er nok næstældst efter Pistol. De er i læder og med rigtige mange nitter og sten. Super bløde og rå sneaks. Det er tit dem jeg hopper i når jeg bare lige skal ned til købmanden.

2. ALMA fra ACNE. Det er et af de smukkeste støvler ever jeg har set. Elsker det revet ruskind og silhouetten på dem med den spidse snude. Stilen er retro på den lidt rokoko inspirerede facon, samtidig med at hælen er lav, hvilket gør dem super behagelig at have på. Dem fik jeg i julegave, så var ovenud lykkelig at få dem.

3. Sorte støvletter i ruskind fra H&M. De har været en fast inventar på kontoret fordi det er rart at have et par hæle som rescue, når man får uventet besøg på jobbet. De er helt enkle og går fint til jeans og nederdel.

4. Sorte læder loafers fra ZARA. De er også forholdsvis nye i garderoben. De er dog ikke nye, men købt i en second hand luksus butik. Har længe ledt efter et par sorte loafers, men det har ikke været let. Vil nemlig gerne have et par sorte med kvaster i læder og som skulle passe mine små fede hobbitfødder. Så de her er perfekte. Det er tit dem jeg smutter i om morgen (køresko) og skifter til hæle når jeg kommer på arbejde.

Det var lidt af min sorte sko/støvle samling 😀 Hvilket par kan du bedst lide?

SignaturChau

Today in cashmere and buckled boots

Så lykkedes det mig i dag at få taget et outfit billede i hel figur. Det er stadig bidende koldt udenfor, så jeg vover mig helst ikke udenfor uden overtøj. Men jeg har fint kunne holde varmen i dag i min oversize cashmere trøje. Et par af pigerne herude har frosset, but not me 🙂 Den er bare så genial synes jeg, elsker cashmeren som er fantastisk blød og varm og at den oversize. Perfekt til de dage hvor man føler sig oppustet.

Mine støvler fra ZARA, er jeg altså også meget glade for. Min kollega stak lige fødderne i dem og nu craver hun dem. Hun vil gerne købe dem af mig når jeg vil af med dem. Men der står allerede 2 foran hende som er ivrige arvtager 🙂

Med disse ord vil jeg ønske Jer alle en rigtig god fredag aften og weekend! Det er skønt at det er weekend. Vi får igen besøg af min bror og mine forældre til hjemmelavede burger med hele molevitten og pommes frites. Også skal vi bare hygge. Jeg tror vi tager en omgang Africana spil 🙂 hygge hygge.

maison martin margiela cashmere turtleneck

ZARA buckled boots

SignaturChau

Wearing new boots

bluse / elin kling for nelly, nederdel / hm divided, støvler / zara

Mit outfit i dag. Jeg har mine nye støvler på, som jeg besluttede at beholde.
Kan godt lide det lidt chunky rå look med spænden, samtidig med de er feminine med den spidse snude og let plateau fortil.

SignaturChau

ZARA Boots – Yes or No?

Jeg var i København i går for at returnere et par sager og bytte en enkelt gave. I samme moment  benyttede jeg mig lige at kigge lidt på udsalget i byen, nåede dog kun at ose i H&M og ZARA. Jeg fandt dog kun de her støvler i ZARA. De lå helt alene og skreg på mig 🙂
Det er ikke første gang jeg ser dem, spottede dem allerede i sommers hvor de kom ud i butikken. Der var de lige på nippet til at komme hjem. Men det var om sommeren, og støvler var ikke lige det  jeg tænkte på at købe og støvler var heller ikke lige det der stod lige for som et must. Men jeg synes de var ret fine og jeg fortrød selvfølgelig  at de ikke kom med hjem, da jeg en rum tid efter så hvordan Columbine Smille rockede dem. Men der var støvlerne allerede udsolgt både i butikkerne og på nettet. Damn! You snooze you loose…

Men i går eftermiddag lå der lige et par helt alene på hylden. Og denne gang kom de altså med hjem. Men så kommer jeg altså i tvivl… 🙂 om jeg skal bruge pengene på noget andet i stedet for, for hvor mange støvler kan man have?? 🙂
Jeg føles nemlig ikke så længe siden at et par Isabel Marant Dicker støvler, Smilla boots , MMM boots for H&M, Isabel Marant Bazil sneakers  flyttede ind i garderoben. I julegave fik jeg et par længe ønskede støvler af manden og JP, som jeg ikke har taget i brug endnu. Så dukker spørgsmålet op… “burde jeg bruge pengene på noget andet”? Hvad mener I?

Jeg forsvarer det lidt med at de er på udsalg og at de ikke minder om nogen af mine andre støvler. De kan bruges til nederdele og jeans. Kan godt lide at de er spidse, enkel og ret cool. De er lidt statement støvler samtidig med at de giver lidt højde til bette mig. Så Yes or No?

Se lige Columbine nedenfor. Det er 2 super fine outfits, især hendes taske vil jeg gerne have. …..Og giv mig samtidig hendes stænger 😉

foto: alle fra columbine smille

SignaturChau