Red Angora Love

angora strik / hm trend, plisseret nederdel / hm divided, støvler / acne, clutch / zara

Personligt er jeg fan af angora i de her kolde tider. Det er dejligt blødt men først og fremmest lun at have på. Mine kolleger går og klager over det er koldt (også indenfor) men ikke jeg 🙂 Jeg elsker angora, eneste ulempe er at de fælder, dog er det forskelligt fra angora til angora. Denne her røde er heldigvis i den helt klare bedre ende. Jeg havde den lyseblå angora også fra Trend og det var helt frygtelig som den fældede, så den røg altså ud. Gik nærmest i en sky af angora fnuller. 😀

Pt. synes jeg mine outfit består enten af en eller anden form for nederdel og strik. Det er i hvert fald det jeg kan se ryger på kroppen. Det er sjældent jeg lægger tøj frem aftenen inden, så det er meget lysten som dirigere. Og på det sidste har det været strømpebukser og nederdelene som har vundet 🙂 Det er bare dejligt behageligt at have på og det er vigtigt for mig her i den kolde tid.
Har I et favorit item eller del som I bruger igen og igen?

 

SignaturChau

BURGUNDY KNIT

strik/zara, nederdel/isabel marant, strømpebukser/hm, støvler/acne

Dagens outfit. Jeg hev en strik ud af klædeskabet i morges fordi jeg vågnede op og synes der var råkoldt. Det syntes manden ikke…så håber ikke at jeg er ved at blive sløj. Men jeg orkede simpelthen ikke at fryse så jeg valgte en dejlig lun sweater at kunne varme mig i. Men vejret viser sig fra sin bedre side, så jeg fik det faktisk lidt for varm i løbet af dagen 😉  ahh..det er altså svært med vejret.

SignaturChau

Efterår

sweater/hm, blazer/inwear, bælte/gant, jeans/zara, støvler/paul smith, halstørklæde/monki, taske/mulberry

Indlægget her skulle være udgivet i går.

Så blev det efterår – jep lige i dag 🙂 Det har i hvertfald været vådt og gråt. Rigtig efterårsvejr. Hvis jeg havde været hjemme så var jeg krybet under et tæppe med noget godt musik over anlægget og en varm kop cacao med en god bog.

Mit outfit i dag blev i ældre sager. Min all-time tweed blazer som jeg har haft i evigheder og mine støvler har efterhånden også et par år på bagen eller mere. Det var blazeren i dag som blev udgangspunktet og jeg valgte at holde det i brændte farver i form af den gule strik, guld bælte og karrygule strik tørklæde sammen med Alexa tasken. Det blev også et miks af materiale af tweed, angora/uld, denim, strik og læder. Lag på lag.
Outfittet blev lidt Hilfiger / GANT agtigt, synes jeg. Jeg synes begge mærker laver lækkert og smart basistøj i den amerikanske ånd både til voksne og børn. Det er mærker som hele familien har noget fra. Det er enkelt og klassisk, uden at blive for meget.

SignaturChau

Blue Fluffy – All Over

 angora strik/ hm trend, skjorte/zara, nederdel/hm divided, broques/belle femme, halskæde/zara

I dag har jeg siddet i en støvsky af fnuller. Jep, min nye angora strik fælder som bare pokker. Det er virkelig belastende at der er fnuller alle vegne. På mit tastetur, hele mit ryglæn er beklædt med det (se billede på FB), kort sagt alle steder hvor jeg har været, er der aftryk. Der er slim efter en snegl hvor den har været, men hos Chau er det en sky af angora fnuller 🙂 Sådan har jeg haft det i dag. Den skal så meget i fryseren i aften. Det har jeg bare glemt inden den blive taget i brug. En tur i fryseren, det synes jeg har hjulpet på mine andre angora trøjer.
Jeg synes ellers at jeg havde taget mine forholdsregler ved at tage en polyester nederdel og skjorte på, men ikke lige tænkt at strømpebukserne er i uld. Damn…så jeg har haft behåret ben i dag. Har desperat forsøgt at fjerne det værste med tape. Nå, det går over. Det har det gjort med de 2 andre, så mon ikke også her.

Jeg er ved at forberede mig på den kommende kolde tid. Det er ikke favorit årstiden, men jeg holder nu stadig af den. For det er også årstiden hvor lag på lag kommer ind i billedet. Mønstre, farver, materialer, det hele mikset sammen en en skøn forening. Så der er allerede røget varme sager ind i garderoben, bl.a. denne trøje og andre sager som I allerede har set.

Den asymmetriske nederdel er ny og er længere bagtil end fortil. En kombi af en lang og kort nederdel. Har tit tænkt på at købe sådan en sag i ZARA, men gad ikke lige betale 459,- for dem. Denne her er billig og lige som jeg vil have det. Kunne fås i sort, skrigende pink og vist også i neon.. mener jeg.

Er I også som mig ved at forberede til den kommende tid og som at pakke sommetøjet ned?

 

SignaturChau

Angora + Pearls

angora strik og boyfriend jeans hm trend / støvler isabel marant / bumbag yvonne koné

Mit tøj fra sidste lørdag på vej til biblioteket med JP. Angora strikken var perfekt på dagen, som var nogenlunde lun men blæsende. Strik bliver et must i den kommende sæson, de er hyggelige og rare at have på, men mest af alt så varmer de i den kolde tid. Den, jeg har på er fra H&M Trend sidste år, men H&M har lavet flere lækre angorastrik i år. Faktisk er der hele 3 af dem ude i butikkerne nu. I har nok set den meget ombloggede neongule. Nu er den lyseblå og lyserøde ude i butikkerne, men skynd Jer for jeg tror de bliver hurtigt udsolgt. De koster kr. 399,- som klart er et godt og billigere alternativ til Acne´s angora til kr. 1400,- Så er der nok nogen som siger “ah..det kan altså ikke sammenlignes de to trøjer” Nuvel, det kan være at der er forskel, personligt har jeg ikke haft dem fra Acne. Men hvis der er nogen som har prøvet begge så giv endelig lyd 🙂
Jeg er ihvertfald tilfredse med mine fra H&M. De fælder dog en del lige i starten så man er ved at få spat, men med tiden stopper det.

I eftermiddag og aften havde jeg lige knap 4 timer til mig selv, og hvordan blev de så brugt?
Ahem…de blev brugt på en hurtig sviptur til København.

SignaturChau