Home again from vacation
Jeg er hjemme fra en fantastisk ferie sammen med min lille familie. Vi tog en forlænget ferie i forbindelse med påsken, så fik vi lige brugt de sidste feriedage. Vi var i Venedig og Kroatien. Det var fantastisk at opleve Venedig med alle de smukke stræder og gader som snørklede som en labyrint. En flot og romantisk by. Vi kom på en af deres busbåde, hvor vi fik set byen fra vandsiden på Canal Grande. Der var rig lejlighed at få en lækker frokost på en af de mange skønne caféer og det benyttede vi os selvfølgelig af. Vi fandt et dejligt solplet i læ for vinden og nød det i fulde drag.
Vi havde lejet en bil hjemmefra som stod og ventede på os i lufthavnen i udkanten af Venedig. Så efter Venedig gik rejsen derfra gennem Slovenien til Kroatien. Der ventede et lækkert sommerhus til os hvor vi skulle tilbragte det meste af ferien. Vi var i Istrien området (Kvarner området) som er en halvø og den fik vi set rigtigt meget af. Vi fik set rigtige mange ting i og med vi var i bil og selv kunne køre rundt selv. Vi havde ingen tidsplaner eller andet vi skulle nå, så det hele gjorde bare de ting som faldt os ind. Vi stod sent op og spiste morgenmad, hvor jeg bagte hjemmebagte boller. Vi fortalte sønnike hver morgen at vi skulle på nye eventyrer 😉 og det føltes sådan.
Vi fik bla. set deres kolosseum, som minder meget om det i Rom. Imponerende bygning selv efter så mange år. Noget af det sjoveste og bedste jeg oplevede var en af deres festivaler. Vi var til vin festival i et bjergråde i en lille landsby og det var stort. Masser af fest og farver, musik og god stemning. Alle i byen deltog for at få det stablet sammen. Folk kom selvfølgelig i god stemning af alt det vino og god mad.
Men det bedste ved hele turen var min dejlige familie og alt det lækre mad vi fik hver eneste dag 😉
Men nu kalder hverdagen eller det har den gjort siden i mandags og jeg har mega travlt både på job og privat. I mandags var det nemlig også mandens fødselsdag. Så jo jeg har ikke ligget på den lade side.Der er vildt meget at se til og jeg knokler for at nå det hele. Men det er sjovt og spændende alt det nye jeg er i gang med på jobbet. Så det gør ikke spor. Derfor er jeg ret træt om aftenen og blogging står ikke allerhøjest på listen.
Skønne skønne billeder og det lyder som en fantastisk ferie I har haft!Hvor er din søn også bare blevet stor – lige pludselig. Men han er jo også snart skoledreng.Ha en skøn dag søde Chau.KnusHanne