Baggy Læderbukser fra H&M Trend til salg i str. 36

New In // Smilla Boots

Mit outfit fra i tirsdags hvor jeg var mødt på job selvom jeg var sløj. Jeg havde et ekstern møde med en leverandør som endelig var kommet på plads efter lang tid. Nogen gange er det altså svært at finde en dato hvor alle kan deltage. Til dette møde var det både leverandøren, min chef, vores direktør og mig selv som skulle være tilstede. Heldigvis lykkedes det. Men jeg måtte gå hjem efter mødet. Snøft! Nu har jeg heldigvis fået det bedre, men ikke på toppen.

blazer/monki, jeans/topshop, bælte/balenciaga, støvler/bianco, clutch/zara

Jeg havde faktisk min burgundy oversize strik på til at starte med. Tænkte den måtte være god, sådan dejlig vamset og lun, når man er sløj. Det var den bare ikke for mig den dag, for jeg fik det alt for varmt i den. Tror måske jeg havde lidt feber, så den røg af til fordel for den lange blazer fra Monki. Den hænger nærmest fast her på arbejdet og perfekt til det meste.

Støvlerne jeg har på er en af de sager, som kom med hjem fra lørdagens Fashionflea. Jeg har længe ledt efter et par spidse støvler i læder og med en god hæl. Så da jeg spottede de her til halvpris i forhold til prisen hos Bianco, så slog jeg til. Jeg er meget glad for dem, især fordi man går godt i dem, også er de i slangeskindsprint, som changerer. Jeg elsker dyreprint. Det er faktisk magen til det slangeskindet på mine Bazil sneakers fra Isabel Marant. Apropos Isabel Marant så minder de mig også om et par støvler derfra, som jeg ikke husker navnet på. Nå men,  jeg synes de er så flotte 🙂

I aften er jeg inviteret ud til en kær veninde og hendes kæreste. Manden bliver hjemme med sønnike, for nu er det ham som er blevet sløj 🙁 En veninde jeg ikke ser så tit, men vi falder altid i samme rille når vi mødes. Rillen er “maks hygge, grin og spas, god mad” det bliver ikke så sent for mig denne ombæring, da jeg vælger at tage bilen dertil. De har købt hus i Hørsholm og jeg orker ærlig talt ikke det offentlige…sorry, jeg er totalt luksus dyr, så foretrækker jeg hellere ikke at drikke.

I morgen skal jeg lige en tur til København inden vi skal videre til forsinket Mortens aften med and og hele molevitten hos et af vores vennepar. Det er et sammenskudsgilde hvor værtsparret står for and, jeg står for de brune kartofler. Det kan jeg lige klare 😉 Mums jeg elsker det! og elsker at det er en forsmag på julens mad.

SignaturChau

2 Kommentarer

  • StyleStories

    Ej hvor fedt, de er så pæne! Har kigget på dem mange gange men aldrig slået til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thetiger

      Ja, de er fine ik? Tænkte nok at det lige er dig 😉 Man skal nogle gange bare slå til.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baggy Læderbukser fra H&M Trend til salg i str. 36