I got a new fur

Tivoli Halloween 2013

Spam af billeder fra vores Tivoli tur anno 2013. Jeg tog en enkelt fridag i efterårsferien og valgte at bruge den med sønnike, hans veninde og hendes mor. Det er efterhånden blevet en tilbagevendende tradition, at vi tager i Tivoli sammen mindst en gang om året. Det er altid meget hyggeligt og børnene kender hinanden, så der er aldrig sure miner. Rent hygge, grin og latter og masser af sjov. Børnene har kendt hinanden siden vuggestuen og har set hinanden mindst 1-2 gange om ugen. Så de kender hinandens luner 🙂

Her foran Nimb og vinder græskaret som vi var lidt skuffet over. Det var nemlig ikke lige så stort og flot som det sidste år, hvad vi ellers husker.

Vi var selvfølgelig forbi slik boden og fik fyldt lidt af søde sager og hos nogen kandiseret æble.

Tivoli er flot pyntet op med græskar over det hele. Smukt og hyggeligt.

Den gamle mølle, ligner sig selv år for år.

Børnene og os voksne havde turpas så vi fik prøvet alle forlystelser, som de var høje nok til.

Det Japanske Tårn i baggrunden hvor jeg havde bestilt bord til kl. 12. Timingen var god for min veninde var godt sulten.

Jeg blev lidt skuffet da tjeneren fortalte at deres buffet med sushi og kinesiske retter ikke længere var til frokost, men kun til aften. æv, havde glædet mig til at smovse i miso suppe, sushi ad libitum og marineret kyllingevinger. Istedet for fik jeg lakse tatar til forret og sushi med krabbe. Det smagte også rigtigt dejligt, så det var udemærket.

Vi var også et smut forbi Illums i Tivoli. Der er lidt udsalg derinde med sager til 50% mest værtindegaver, som jeg synes var mest tiltalende.
Ellers blev jeg forelsket eller har været det i lang tid i Lyngbyvaserne og andre smukke sager derinde.

I løbet af dagen blev vores kønne unger til et par grimme nogle med ret så lange tænder. Sjovt nok ville de kysse hele tiden med efterfølgende bid i nakken.

Vi gjorde holdt forbi Sticks for at få et spyd med lækkerier dyppet i chokolade. Dejligt at hvile benene og få lidt at drikke inden de sidste ture skulle overstås. Hen ad eftermiddagen blev der også et rend af mennesker og køerne blev lange til forlystelserne. Vi var der fra kl. 11 til 17.15. Så det må være nok Tivoli for den dag 🙂 troede vi.

Vi mødtes med manden foran Tivoli og spiste middag på Burger corner på Halm Torvet. Han havde et gavekort til valgfrit spise sted, så blev det altså burger med frites, nachos med cheddar og hjemmerørt guacamole. Lækkert og vi trillede nærmest væk derfra. Vi havde åbenbart ikke fået nok af Tivoli, men gik derind igen for at se lysene blive tændt. Behøver jeg at nævne at sønnike og jeg var trætte den dag 🙂

SignaturChau

4 Kommentarer

  • Hvor (u)hyggeligt…
    Jeg har kun én gang fået set Tivoli klædt i Halloween, men det ser ud til, at de igen i år gør det godt.
    Kan godt forstå at I var trætte efter sådan en dag, men det er nu skønt med de aftaler, hvor børnene bare kender hinanden rigtig godt… der er en helt speciel ro over feltet… og det giver så tid til voksenhygge også 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thetiger

      Ja, der er både hygge og uhygge i haven, som tilsammen gør det hyggeligt 🙂 mange hyggeord lige her.
      Det er nemlig skønt med aftaler hvor børnene bare hygger selv, så har vi voksne selv også voksentid. Du ved hvad jeg mener 😉
      Tag forbi haven, den er så skøn at opleve, men gør det om formiddagen, for der er alt for mange mennesker om eftermiddagen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser hyggeligt ud:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I got a new fur