DEICHMANN COLLECTION BY CAROLINE BLOMST

Spring feelings

bluse / marni for hm, bukser / hm, guldbælte / gant, ruskind stiletter / gianvito rossi

Mit outfit fra i onsdags hvor jeg trak i de hvide bukser, korte ærmer og nye stiletter. Jeg har simpelthen gået hele ugen med forårs fornemmelser for vejret har været så skøn og forårsagtigt. Blusen er fra samarbejdet mellem Marni og H&M, og netop denne brokade top var en af sagerne som var min favorit. Den er virkelig alsidig og kan sættes sammen med meget af det jeg har i forvejen og kan bruges til nederdel, jeans m.m. Stoffet er så fint med metallic tråde som jeg synes giver lidt hverdags luksus samtidig med at snittet bare er som en almindelig t-shirt med korte ærmer med sort kantbånd. Bagtil er der en stor kraftig lynlås i nakken, så gør den lidt rå og mindre fin. Elsker kombinationen af dette som giver den et underspillet udtryk.

Mine stiletter er nye og ikke mindre end fantastiske. Jeg må sige at Gianvito Rossi er en mester når det kommer til stiletter. De er virkelig flot forarbejdet og dejlige at have på. De er i 100% læder og vejer nærmest intet. Hvis jeg havde råd ville jeg kun gå i stiletter derfra 🙂 desværre er deres priser skyhøje. De her havde en nypris på 3500,-!! det har jeg dog ikke givet for dem, for jeg fandt dem på udsalg hos Holly Golightly. Jeg var ikke i tvivl da jeg så dem, de er i lys beige ruskind og er dermed nærmest nude. Perfekte til sommerens lyse farver. Nu synes jeg min samling af stiletter er perfekt! Jeg har virkelig været heldig med at finde alle dem jeg har manglet (host host) på udsalget. “Manglet” er nok lidt misvisende, men de er alle klassiske og faktisk alle par nogen jeg har ønsket mig, så glæden var jo ikke til at beskrive, da jeg fandt dem alle på udsalg. Det var en dyr udskrivning, men nu er mit behov for stiletter i hvertfald dækket.

Nu glæder jeg mig til min mand kommer hjem fra hans forretningsrejse, han har været afsted i 3 dage. Det er dejligt at han snart kommer hjem….har savnet ham 🙂 så skal vi hygge og nyde maden jeg har lavet og hygge med Disney. X-faktor springer han fra, men det ser JP og jeg. Kan I alle have en dejlig aften og weekend, hvis vi ikke ses her? 😉

SignaturChau

2 Kommentarer

  • johannes

    Hvide jeans, parret med et par stiletter, ser altid morderligt godt ud på dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEICHMANN COLLECTION BY CAROLINE BLOMST