
Vipp sager lige HER
Jeg ønsker mig nyt accessories til badeværelset som spand, sæbedispenser og toiletbørste fra VIPP og en Eames gyngestol. Det ville klart pynte en del på vores badeværelse og opgradere det. Tit er det de små ting som gør hele forskellen. Nu vi er ved hjemmet, så drømmer jeg og dermed mener jeg også manden 🙂 om et større hus. Et moderne hus med enkle linjer og hvor der ikke skal gøres noget ved. Vi er ikke de store gør det selv mennesker, vi kan dog lige klare at male. Hvilket vi også gjorde i sommers, hvor vi malede alle husets facader, træværk på altan og ude på terrassen. Det ser stadig super godt ud. Jeg frydes ihvertfald over det hver dag når jeg kommer hjem. Vi bor i rækkehus nu, men jeg ønsker mig et et-plans hus. Vi er meget glade for at bo i området, så det skal helst være i nærheden, vi drømmer om et større hus med højt til loft. Jeg mener bestemt at jeg fandt drømmehuset i sidste uge (mener jeg selv) til trods for ahem…at jeg kun har kigget på 3 huse inden for denne måned….men har oset lidt omkring on/off, nok mest off. For vi er i grunden rigtig glad for at bo der, hvor vi er. Men nu fandt jeg huset og blev smask forelsket, så meget at jeg tænker på det hvert dag og fik kontaktet mægler for fremvisning. Han ringede så i fredags for at sige at der blev skrevet under på købsaftale af både købet og sælger i tirsdag :-(dooohhh…kunne altså godt mærke at der blev jeg squ ked af det og lige til at tude over. Og hvor latterligt er det lige…!! Ja, jeg har måtte erkende at det er lidt crazy og dumt at blive ked af det. Men det var bare så fint det hus. Har I prøvet det før at ville have noget really really bad? Nogen derude som forstår mig …. 🙂
Indtil videre er alle VIPP sagerne skrevet på ønskelisten. Det må være en start.
