KENZO X H&M

Aldrig for sent at få bøjler/Invisalign #1

tand1Jeg har fået bøjler, noget som hedder Invisalign. Som I kan se er det næsten usynlige skinner på tænderne. Hermed er jeg blevet bracface igen som 42 årig. Har længe gået og haft et ønske om at få rettet min ene fortand ud (igen) da jeg var teenager havde jeg alverdens bøjler, seriøst….har både haft de famøse togskinner, en fast plastklump fortil, og en bøjle til at klikke af og på. Jo fortænderne blev rettet ud dengang, men som årene er gået er de blevet uartige,  især den ene bevæget sig tilbage til sit udgangspunkt. Vores tænder bevæger sig nemlig hele livet igennem og for nogen mere end andre. Mine har bevæget sig en del de sidste 8 måneder, så meget at mine gummer ofte er ømme om morgenen fordi tænderne har værket. Mine tænder er ret tætte og de kæmper hver især om at være i munden og det kan være grunden til at de forskubber sig. Herunder viser jeg mine tænder som er ret grænseoverskridende. Åbent gab og polypper 😀 men det er for I bedre kan se at tænderne er skæve.

InvisalignJeg har siden da fået at vide at jeg har et ligebid, altså at bid hvor tænder foroven og forneden støder sammen ved bid. Det har desværre også gjort at jeg har fået et par plastfyldninger på et par af tænderne i undermunden, simpelthen fordi der er slået flig af dem pga. af det hårde bid. Det er også en af grunden for at jeg vil have det ordnet, så der ikke er flere tænder som bliver beskadiget.

Derfor valgte jeg at besøge Implantatklinikken i København. Nu skulle det være tid at få ordnet tænderne. Hvorfor lige netop Implantatklinikken? Først og fremmest fordi jeg kender flere som har haft glæde af dem. Det har været imponerende at se hvad de har gjort for dem. Også kan jeg bl.a. nævne beliggenheden. De ligger nemlig ret centralt, lige et stenkast fra Nørreport St. og det er praktisk. For mig har det betyder at jeg ikke har behøvet at tage bilen ind til København, bare tanken om at finde en p-plads kan gøre mig våd i håndfladerne. I opstarts fasen skal man til et par samtaler om behandlingen, hvad man vil have lavet og have taget billeder af tænderne. I det hele taget lavet en forventningsafstemning mellem klinikken og patienten så alle parter er enige om forløbet. Det har derfor været praktisk for mig at det var nemt at komme til, især når jeg som udearbejdende mor med fuldstidsjob skal få hverdagen til at gå op.

Det jeg kan lide ved klinikken er deres professionalisme, som man møder fra første færd. Det husker jeg som noget af det første jeg blev imponeret over. Du får forklaret tingene i et let og ukompliceret sprog så du forstår behandlingsforløbet og ikke mindst som jeg nævnte før forventningsafstemme ens forventninger. Det er yderst vigtigt at begge parter forstår hinanden og hvad der forventes af begge. Personligt har jeg det sådan at jeg godt kan lide at komme hos den samme hver gang. Det er noget jeg vægter højt, en som man kan stille de mest mærkelige spørgsmål til når de opstår. Hun er også på mail og svarer ret hurtigt tilbage hvis jeg lige pludselig har et spørgsmål hjemme. Klinikken har et højt integritet og det betyder meget for dem at deres patienter får den bedste behandling.

Så hvad er invisalign og hvad kan de? Invisalign er ikke bøjler som man kender det fra dengang, de såkaldte togskinner, men derimod om nogle aftagelige, gennemsigtige plastikskinner. De sidder i både over- og undermund, som sidder fast ved hjælp af små plastikdutter på nogle af tænderne. (Antal dutter er individuelt jeg fik selv 14 stk.) Optimalt skal skinnerne sidde på tænderne i 22 timer i døgnet og kun tages ud i forbindelse med indtag af mad. Når man beslutter sig for en Invisalign behandling skal man være motiveret for det kræver at man er meget omhyggelig med tandbørstningen og mundhygiejne generelt (læs mere om Invisalign HER).

tandOvenstående er de ting jeg har med hver dag i en lille toilettaske. Dem bruger for at holde tænderne rene efter et måltid. Altid jeg har ikke sprunget over hvor gærdet er lavest. Det er nemlig vigtigt at de er rene inden skinnerne bliver sat på igen da man ellers kan risikere huller. Så jo det kræver man er motiveret og får inkorporeret nye vaner. For mig har det også betydet at jeg snacker mindre end jeg har gjort før og har endda sagt nej til kage på arbejdet fordi jeg dermed slipper for tandbørstning.

Det var første del af min Invisalign behandling. Indtil videre har jeg ikke fortrudt at jeg tog beslutningen om at få ordnet mine tænder. Det er aldrig for sent og selvom jeg er 42 så kan jeg slet ikke vente på når jeg tager den sidste skinne af.
Jeg vil senere komme ind på mit forløb hos klinikken. Dvs. jeg vil løbende holde Jer ajour med hvad jeg oplever men også komme mere ind på behandlingsforløbet. Hvis I har spørgsmål må I endelig stille dem. Og er der nogen af Jer som kunne tænke jer eller overvejer at få invisalign? Hvis I gør så skriv herunder for jeg har nemlig fået en idé som jeg håber kan blive til noget 🙂

SignaturChau

1 kommentar

  • Johannes

    Hej, Chau.
    Det var godt, at du fik ordnet bisserne – det er rarest, når den slags er i orden. Jeg skal til tandlægen på mandag og jeg glæder mig. Jeg elsker min tandlæge. Jeg var ikke glad for at gå til tandlægen før jeg fik hende jeg har nu. Jeg håber du bliver tilfreds med resultatet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KENZO X H&M