RIMMEL The Only One

rimmel

En af mine makeup svagheder eller kalde det stor forbruger af er klart læbestifter. Hvor andre sværger til lipgloss er jeg klart mere til læbestifter, de hitter hos mig lige så meget som lipgloss hitter hos mine veninder. Læbestift kan bare noget som gør den helt fantastisk. Den klæder de fleste og gør sig smuk for de fleste.

Jeg har fået muligheden for at prøve de her 3 farver fra RIMMEL. De kalder det for “The Only One” Her er en læbestift som er til at betale for og med en stor vifte af farver så man kan let finde en favorit. En budgetvenlig læbestift som holder i lang tid. De har lavet to versioner i denne serie. Læbestifter med sort emballage har let shimmer/gloss mens den helt røde mat emballage indikerer de matte farver. Fælles for begge varianter er at konsistensen er virkelig cremet, lækker og pigmenteringen er farvemættet. Detaljen med båndet rundt omkring sig som gør at man kan se farven, uden at skulle åbne samtlige eller vende dem i bund. Det synes jeg er godt tænkt. De holder læberne fugtige og bløde. Farven holder virkelig godt, for efter flere timer efter med te og frokost var der stadig farve tilbage, som lige kunne friskes op.
Hvis jeg skal nævne de mindre gode ting, som kan forbedres så er det den flade kegleformet stift foroven, som jeg synes gjorde det svært at lægge farven pænt på. Jeg foretrækker den traditionel kugleformet som er lettere at påføre korrekt. Duften på dem er frugtagtig dog lige til den kraftige side, men heldigvis forsvinder den ret hurtigt.

Alt i alt en god budget læbestift som gør det den skal til bravour på holdbarhed siden. Om den lever op til sit navn “the only one” er du bedst til at vurdere selv. Men klart en anbefaling herfra hvis du er på jagt efter en ny farve.

De kan fås i MATAS

 

SignaturChau

Shop lokalt online hos Miinto.dk

 

miinto

selected femme sort dunfrakke HER || Inwear jump suit HER || lala Berlin kjole HER || lala Berlin kjole HER || pieces top HER || fonnesberg lak støvle HER || sofie Schnoor nederdel HER || keep it up sportsbh HER

Jeg elsker at shoppe hjemmefra, indrømmet. Det er så bekvemt og hyggeligt. Ikke at det ikke også er hyggeligt medfysiske butikker, hvor man kan prøve  og røre tingene. Men lad os være ærlige, nethandel er jo ualmindeligt belejligt. Det er nemt, overskueligt og udvalget er helt enormt. Og så kan du ovenikøbet shoppe løs på alle tider i døgnet, mens du sidder i sengen eller sofaen og Netflix kører i baggrunden. Jeg vil gerne støtte et summende lokalt byliv med hyggelige butikker, men vil også gerne benytte mig af nethandlens mange muligheder. Derfor synes jeg, at Miinto.dk er et godt alternativ. De har nemlig formået at lave en webshop, der har et hav af lækre, danske mærker online, samtidig med at de støtter de lokale butikker. Miinto.dk adskiller sig nemlig ved at skabe forbindelser mellem online-kunder og fysiske tøjbutikker. Varerne kommer altså fra fysiske tøjbutikker landet over, frem for ét samlet lager. På den måde styrker Miinto.dk de lokale butikker, også når du har lyst til eller brug for at handle på nettet.

Jeg har udvalgt et par lækkerier som lige nu er på Miinto.dk på udsalg og nogle af sagerne er der altså en ret god besparelse på med helt op til 60%
Den sorte dunfrakke fra selected Femme er virkelig fin. Længden og cocoon snittet tiltaler mig meget og ikke mindst at der er ægte dun/fjer i den gør at den er super let og varm samtidigt.
Jeg ønsker mig en buksedragt for det nye år, gerne sådan en man kan hoppe i de morgener jeg er uinspireret. Perfekt med et stk tøj så er man klar. Den må gerne være behagelig at have på og stadig en som man kan være bekendt at møde andre i. Denne synes jeg lever op til mine krav.
Lala Berlin er mester i at lave de lækreste cashmere tørklæder, som jeg er så heldig at være ejer af. De er også gode til at lave smukke print på deres tøj og de her to tunica/kjole i 100% silke synes jeg er helt fantastiske. To kjoler som kan bruges til hverdag og fest.
Den fine peblum top med burn out mønster vil være perfekt til et par lyseblå jeans og sneakerss for et cool hverdagslook eller en stram tubenederdel med stiletter til en tur i byen.
Sorte lak Chelsea støvler går til det meste og samtidig mega praktiske, vil klart anbefale Chelsea støvlen. Et af mine bedste støvlekøb ever er mine lak støvler fra TODS, som jeg bruger til nærmest alt. Tænk dem har jeg næsten haft i 6 år så når de engang har udtjent deres pligt, så skal jeg klart have en erstatning.
Flæsenederdele er et must i min garderobe, men det er jo ingen hemmelighed. Jeg har mindst flæsenederdel på 2 gange om ugen. Jeg kunne derfor godt tænke mig at udvide på den front med denne fra Sofie Schnoor.
Jeg elsker at bevæge mig og få pulsen op gerne hver dag, desværre er det ikke noget jeg altid når i en travl hverdag. Prøver så vidt muligt at få løbet mindst en gang i det fri for at få pulsen op og frisk luft. Så er jeg jo begyndt på tennis, som jeg er begejstret for. Til begge aktiviteter kræves der en god sportsbh, en som ikke maser brysterne helt flade.

Se i øvrigt det store udvalg hos Miinto.dk

Indlægget er lavet i samarbejde med Miinto.dk

SignaturChau

EN NY DUFT – FAVORIT

nansengold GDem som har fulgt mig på bloggen ved jeg elsker dufte, men også kræsen når det kommer til det. Til trods for det er min samling af dufte ikke beskeden, som min mor vil sige. Jeg elsker ideen om at man kan tilføre en stemning ved hjælp af lidt duftevand. Det skaber også for mig velvære at dufte dejligt og duft kan være en forlængelse af et outfit. Det er min overbevisning at blot fordi en duft dufter godt på mig, er det ikke ensbetydende at den vil dufte det samme på dig. Dufte er en meget individuel oplevelse og for nogen skal man igennem en del dufte for at finde ud af hvilken slags der passer bedst til en. Det er også derfor at det er svært at beskrive en duftoplevelse.

Lige op til jul fik jeg denne fantastiske duft G. fra Nasengold. Det er et forholdsvis nyopstartet parfume brand med base i Hamborg. Manden bag Nasengold dufte er designeren Christian Plesch, der er uddannet fra den velansete parfume skole Weserbergland. Nasengold kom af en impulsiv idé, der udviklede sig og voksede sig større for at blive til, hvad den er i dag. Plesch udvikler dufte der en kombination mellem spændende aromaer og højkvalitets naturlige produkter. Tanken bag duftene er, at de skal være spontane og sprudle med livsglæde og er karakteriseret ved, at de er sjove og legelystne. Plesch siges at være inspireret af punk rock, koffein, kurver, impulsivitet og malerier.

Denne hedder G. Det er den tredie duft derfra. G for G-punkt, G.uddommelig G.rapefrugt. Det er en spændende unisex duft. En vanvittig lækker duft, som HAN såvel som HUN kan bære. Det er en vandig duft med erotiske undertoner. Det gør den overraskende, frisk og rebelsk i følge min mening. Den er for mig anderledes/unik og særdeles brugbar i hverdagen. Nasengold har siden lavet en ny som de kalder for /L og den glæder jeg allerede at dufte til.

Flakonerne fra Nasengold er alle enkle, smukke at have stående. De reflekterer så fint årstidens lys. Min mand synes flakonen er fin så det er jo også et plus. Så står du og søger efter en ny duft for 2017, så vil jeg anbefale at du stikker næsen forbi denne og prøver den. Den er så G.od

Top noter: grapefrugt, pink peber, ingefær, lime
Kerne noter: sambac, rose, orange blomst
Base noter: cedertræ, læder, vetiver, kakao, patchouli.

Nasengold G. kan købes HER

SignaturChau

Året 2016 og godt nytår!

Chau

Jeg beklager stilheden på bloggen. Det har aldrig været min intention at være så længe væk, men december måned for mig har været helt crazy. Den er fløjet afsted med mest af alt arbejde, familie tam tam, også er julen bare en travlt tid for mange ting skal nås inden årsskiftet. Også har julen været kort forstås på den måde at det har været en total arbejdsgiver jul. Juleferien har mest følt som en forlænget weekend. Jeg var også en af dem som arbejdede mellem jul og nytår så den har ikke stået på afslapning hele tiden, men de få dage jeg havde fri blev nydt til fulde med familien. Derfor har bloggen været overskygget. Jeg håber alle har haft en skøn jul og kommet godt ind i det nye år. Jeg håber  2017 bliver et godt år. 2016 er ikke et år jeg vil skrive hjem om. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg så frem til 2016 var omme. Året 2016 har været hård for mig men også familien.
Nogle af de ting jeg husker fra året 2016 som øv sager er bla. Efter at have kigget efter nyt hus on and off, så fandt vi drømmehuset sidste februar. Det betød vi brugte meget energi på det med møder med advokat, boligsagkyndig, sætte vores eget hus til salg, tilstandsrapport osv. Der er bare meget papirer forbundet med køb og salg af hus, som skal kigges igennem. At det så i sidste ende viste sig at det man troede var drømmehuset ikke var det alligevel var en skuffelse. Vores eget hus blev solgt på 2 måneder, men vi måtte hive det tilbage med en lidt utilfreds ejendomsmægler, men super sød. Lige nu er vi gået i standby med huskøb for ærlig talt så orker vi det ikke pt. Det sjove med hele oplevelsen har også betydet at vi har kigget indad og det gik op for manden og jeg, at vi faktisk er ret glade for at bo der hvor vi er. Der kan jo altid optimeres et par steder, men i bund og grund er vi glade for at være der hvor vi er. JP er glad for skolen og kammerater, hvilket er en ekstrem vigtig faktor for os.

Især min mors lille blodprop i forsommeren har været en slem forskrækkelse. Hun har stadig men af det men det går bedre dag for dag. Det er oplevelser som denne at man bliver bevidst om at man skal nyde hverdagen og glæde sig over at man er sund og rask. Jeg har haft og har det stadig meget travlt på jobbet så meget at jeg overvejer at søge væk fordi det kan være svært for familien at jeg ofte på sidde om aftenen og arbejde. Jeg skal være bedre til at sige fra. Det er stadig noget jeg er bevidst om og arbejder med. Jeg er blevet bedre til at sige nej, generelt har jeg været dårlig til det. Jeg har erkendt, at jeg er et JA-menneske, som sjældent siger fra og ofte tager for meget ind på mit bord. Så på job øver jeg mig på at sige pyt til nogle ting og sige fra på opgaver som ikke er mit ansvar og ikke tage ejerskab på sager som i bund og grund ikke er mit ansvar.

Nu skal det ikke lyde som om at 2016 kun har været dårlige opstød, for det har også budt på fantastiske rejser til Sydafrika, Madeira og Marokko. Alle 3 rejser har været noget at det bedste som er sket i 2016. Sydafrika bød på 3 dages bryllup med en af mandens venner, vi var rundt i landet i 14 dage. Kæmpe oplevelse. Madeira turen i efterårsferien var ren afslapning med god mad og hygge. Vi var så heldige at vejret var med os mens vi var der, med 23-25 grader hver dag, skøn at tulle rundt med shorts og sandaler. Madeira er en skøn skøn ø, det er 2. gang vi er der og ikke sidste gang. Manden bookede ophold i det fineste hotel med en kæmpe terrasse, som nærmest var større end vores stue. Øen har fantastiske trekking steder, fantastiske natur oplevelser hvis man er til det. Maden er lækkert og et paradis hvis man som mig er vild med alt fra havet, dog er sushi ikke deres stærke side.

Marokko, nærmere Marrakesh blev en uventet men helt igennem fantastisk oplevelse fordi jeg rejste med 9 fremmede mennesker. Mennesker jeg aldrig havde hørt, læst eller set før, som viste sig at være de sødeste og kemien blandt os var suverænt. Aldersmæssigt var vi godt spredt og forskellige på mange punkter også hvor vi var i livet, men vi kom rigtigt godt ud med det med hinanden. Sidste aften var vi alle rørende enige om turen og hvordan vi hver især oplevede turen med hinanden. Jeg rejste bl.a med Anthony og hold op vi havde det sjovt. En af pigerne sagde at det var godt fordi vi ikke havde nogen diva i blandt os. Og det kan jeg godt følge hende i, tænk hvis der var en i blandt os som var det. Der skal kun én til at ødelægge en god stemning.

Hold op jeg fik skrevet meget når “pennen” får frit løb. Nu vil jeg stoppe inden det bliver en hel novelle. Jeg håber I alle får et godt Nytår! og jeg glæder mig til at komme i gang med bloggen igen og håber I forsæt vil læse med her 😉

 

 

SignaturChau