

Sådan ser jeg ud i dag. Kjole fra Whistles i broderie anglaise. Jeg har haft den i 3 år og købt på udsalg. Den kommer på når jeg er i mit girlie hjørne og det er jeg i dag. Tilsat den lille røde blazer fra Zara, som jeg købte i sidste uge. Den er så fin i farven med pink stribet foer. Lak stiletter fra Dolce et Gabbana. Silketørklæde fra genbrugen og halssmykke fra Evita Peroni.
Jeg er hjemme hos mine forældre i aften og spise middag. Manden er på forretningsrejse i et par dage, så det er rart at blive forkælet hos mor og far 🙂
Hvad jeg havde på i dag på jobbet. Kjolen jeg har på, er en af de ældste i mit klædeskab. Jeg har haft den siden jeg var 15 år og jeg er lige så glad for den som dengang. Det er en klassiker i Jackie Kennedy snit og holder år efter år. Jeg føler mig altid velklædt og den er dejlig at have på. Klart er en af mine ynglings sommerkjoler og den kommer ofte på når temperaturen overstiger 20 grader. Ja, så er den dejlig praktisk, fordi den krøller nærmest ikke og kan ryge i vaskemaskinen, så jo den er en sikker vinder om sommeren og ryger ikke ud før den er helt slidt ned. Og den dag det sker, så tror jeg at jeg kniber en tåre for den har jo fulgt mig siden jeg var 15.