På legepladsen med Isabel Marant


Et dagens outfit fra i mandags hvor jeg har mine nye sneakers på fra Isabel Marant. Jaaaah, det blev denne souvenir som kom med hjem fra Paris turen 🙂 Så som nogen af jer gættede så gik vi tilbage til butikken, ikke fordi vi skulle, men fordi der ligger en lækker café i nærheden. Så nu vi var i nabolaget gik vi et smut forbi. Det var lidt snyd med kollagen for alle sager var faktisk ting som meget er mig, så det var ikke nemt.

Butikken havde selvfølgelig lækre sager og man kunne snildt have brugt en formue på nul komma fem. Manden synes det var en lækker butik med lækre varer, dog kunne han ikke se fidusen med de hvide bukser med broderier på langs siden. Måske du har set dem?
Støvlerne her var slet ikke udstillet i butikken, kun de helt lyse med snørebånd, så jeg spurgte efter dem. Ekspedienten kunne oplyse at de havde 2 par tilbage og det ene par var i min størrelse …yipeee… Inden min Paris tur havde jeg en drøm om at finde støvlerne og tænkte at hvis jeg skulle have noget med hjem fra Paris,så skulle det være dem. Og hvor heldigt var det lige at de have ét par tilbage i min størrelse!! Jeg havde nemlig før min tur udset mig dem og forsøgt at få fat i dem, men forgæves. De har været udsolgt alle steder og på nettet hvor jeg har ledt. Manden synes de var vildt fede, hvilket overraskede mig for normalt er han til det klassiske. Han var ikke i tvivl om jeg skulle have dem og som han sagde “skat, du har nok fået det sidste par i verden så du skal have dem” han er så sød min mand 🙂 Jeg har allerede brugt dem og har også travet et par af Paris gader med dem. De er så dejlige at have på og nu behøver jeg ikke længere føle at gå baglæns når jeg har sneakers på.
Lige nu nyder jeg min fredag aften hos en veninde sammen med en masse andre tøser. Min veninde har disket op med mad og drinks. Vi skal nemlig have tøj bytte party og hvis jeg kender dem ret ender det med at vi piger står i strømpe sokker og prøver sko og tøj til den store guldmedalje. Desværre har jeg ikke nået at pakke så meget sammen til i aftenen fordi jeg simpelthen har glemt helt om det indtil i morges.
I morgen formiddag er det planen at sønnike og jeg skal i svømmehallen. Vi skal have lidt mor og søn tid sammen bare ham og jeg alene. For om aftenen skal manden og jeg stor fest hos Fredericia Furniture som fejrer 100 års jubilæum. Det er med familien og venner af familien, så det glæder jeg mig meget til.

New In // Paradoxal



Jeg fik som fortalt to neglelakker med hjem fra vores ferie og den anden blev denne her. Paradoxal fra Chanel.

Ny Chanel til mig

Ja, det er bare en ny neglelak fra Chanel. Jeg har fået 2 nye neglelakker og den ene er denne her. Den er set før og jeg har ønsket mig den længe, så jeg købte den i lufthavnen på vejen hjem fra Venedig til en bedre pris end herhjemme.
Det er selvfølgelig Particulere fra Chanel.
Dagen i dag har mest gået med event, hvor jeg bl.a. var til brunch på NIMB som jeg var blevet inviteret til af Susanne Friis Bjørner . Jeg fik også set alt det lækre tøj som venter forude i butikker i de kommende uger og sæson. Alt sammen hos H&M showroom. Jeg fik taget et par billeder, som jeg selvfølgelig vil dele.
Jeg nåede også et hurtigt smut forbi Zara og fik mig et par ting derfra. Det viser jeg ved lejlighed.
Vi har brormand på besøg til middag. Og nu sidder vi lige og ser Spise med Price.

Almost Like Jade

Indrømmet, jeg har ikke været helt hook på Chanels neglelak JADE, som jeg har skrevet om tidligere her. Den blev revet ned fra hylderne da den kom ud overalt i verden og har også kun haft begrænset antal. Men jeg var ikke forelsket i den på samme måde som med den anden populære farve sidste sommer. Nemlig Orange Fizz, som var et hit. Kald mig bare oldfashion, men jeg er bare mest til farver i skalaen rød i alle nuancer når det gælder negle. Men da jeg på min shopping tur kom forbi Birger Christensen og så de førte Essie neglelak som måtte jeg prøve den.
Min kusine som jeg havde med synes den var rigtig fin, så jeg tænkte hvorfor ikke prøve noget nyt…? Så er den min første neglak fra Essie og jeg er spændt på dens holdbarhed. Den kostede mig kun kr. 62,50,- så haps haps….

Imorgen er det min fødselsdag og vi har allerede taget forskud på glæderne… Jeg fik en dejlig gave af sønnike i dag.

edit: farven er selvfølgelig turquoise & caicos.

"Dragon" nails


Sådanne ser mine hænder ud i dag 🙂 Jeg har neglelakken “Dragon” på fra Chanel, som jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. Den er ret fin fordi den er rød med en “klat” sort i, så den ikke er postkasserød. Ringen øverst er min vielsesring, som min mand og jeg selv fik designet. Ringen nederst er en gave fra min fætter og uret er fra Pilgrim. Købt på udsalg til næsten ingen ting.