Rabbit in the snow // 12.12.12

skjorte/commes des garcons for hm, kaninpels/stella nova, broche/graumann, nederdel/moss copenhagen, støvler/tods

Så blev det dagen d. 12.12.12 En historisk dato. December måned synes jeg flyver afsted og det er vildt at der kun er 12 dage til juleaften. Det betyder også at der snart er juleferie, det glæder jeg mig rigtigt meget til. Til at være sammen med familien og bare slappe af med god mad og hygge. Gør I ikke også det?

Her er jeg i et outfit fra sidste uge hvor jeg vovede mig ud i sneen. I den sidste stykke tid har skjorter været en favorit, brugt som base, så dem har jeg brugt flittigt. Det er enten som her med en vest udenpå, under en blazer eller under en trøje. Skjorten er en klassiker som bare ikke går af mode og man går ikke helt galt i byen med sådan en. Jeg har altid elsket at gå med skjorter, men jeg hader at stryge dem. Heldigvis har jeg en mand som går med skjorte hver dag, så når han vasker dem så tager han mine med og stryger dem tilmed. Det er luksus. Jeg kan ikke stryge hans skjorter for hans krav til hvordan skjorter skal være strøget er en videnskab 🙂 Så det lader jeg ham om og det passer mig egentlig også godt. Ha ha…

Min vest er en ældre sag fra Stella nova. Jeg kan huske at den blev ledt efter med lys og lygte i sin tid. Det endte heldigvis godt for fandt den til sidst i en butik i Jylland og fik den tilsendt. Jeg er stadig super glad for den selvom den har flere år på bagen. Det er en vendbar vest hvor den ene side er kaninpels og den anden side er med tweed. Elsker den er lækker lun og underspillet med de rå kanter i halsen.

Nederdelen er fra Moss Copenhagen. Surprise! 🙂 Dem vil jeg godt anbefale, de er dejlige at have på også går de bare til mange ting. Også koster de blot kr. 200,- det er altså en god pris. En perfekt gave til veninden her til jul måske 😉

SignaturChau

Winter Wonderland

guldstrik/zara, skjorte/hm men, tørklæde/acne, nederdel/moss copenhagen, støvler/tods

Et outfit fra sidste uge hvor jeg fik taget billeder af dagens. Det bliver sværere og sværere at få taget dem fordi det sner og bliver tåget, det bliver også tidligt mørkt. Alt sammen noget som ikke gør det let for mig at få taget billeder. Hvis I følger med på bloggens Facebook side, så bliver dagens eller udsnit af den, vist mere hyppigt derinde. Jeg synes i hvert fald det er mega hyggeligt med alt det sne. Især i år nyder jeg det, også selvom jeg skal rydde fortovet for sne et par gange om dagen. I går fik JP en ny kælk i adventsgave og det kom på et tørt sted, især fordi hans egen kælk gik i stykker. Så han har været på den store kælkebakke med hans veninde. I går var de og jeg til jule svømme afslutning, dem som følger bloggen på facebook har nok set billeder, så gik det lidt vildt for sig. Næsten alle svømmetrænere blev skubbet  vandet. Jeg var ikke i vandet, men nød synet mens jeg spiste mig mæt i æbleskiver med marmelade og flormelis. Hjemme ventede manden ellers med marineret andebryst i bedste wokstil. Mums det var/er godt. Jeg fik rester med til frokost i dag.

Her lykkedes det mig at få taget et dagens hvor jeg i en guldstrik sammen med den nye nederdel fra Moss Copenhagen. Det er sort at fange dens fine detaljer med det draperet stykke, men den er sort, og magen til de to andre i boudeaux og grå meleret. Gode basis nederdele som jeg vil komme til at bruge rigtig meget.

Mine støvler fra TODS er uundværlig om vinteren, så de er en klar favorit på denne årstid. De går til det meste og man behøver ikke at have skifte sko med på jobbet. Jeg har leggings på, jep leggings. Det er fordi jeg godt kan lide at have tykkere strømper på så jeg kan holde varmen på fusserne.

Det sidste billede blev valgt fordi det ser ud som om jeg har en stor hvid plet på panden. Kameraet fangede lige i det øjeblik snefnug var lige foran panden på mig. Sindssygt ramt og sjovt! Vi taler om split sekunder fra snefnugget er foran mit fjæs og falder ned.

Jeg er vild med sne i år. Hvad siger I?

SignaturChau

Windy Rainy Friday

sweatshirt acne / silkenederdel isabel marant / bælte zara og by malene birger / støvler tods

Fredagens outfit på en blæsende dag hvor regnen også stod ned i perioder. Det er ikke nemt at tage billeder når vinden blæser en halv pelikan. Forbi er de dage hvor man kunne have bare ben i en nederdel, æv. Jeg har igen min flæsenederdel på 🙂 den er bare så dejlig at have på, så den er allerede en fave. Men det vidste jeg allerede da jeg så den. Elsker den måde flæserne bevæger sig når man går, fjollet ik? Satte et par smalle bælter i livet for at spice den lidt op. Ja, gæt hvor inspirationen kom fra? 🙂

Med blæst og regn betød det også at mine elskede TODS støvler blev luftet. For de er ikke mindre end perfekte til det uforsigelige danske vejr. Med dem kan jeg trave i gaderne i regn og blæst, men stadig se præsentabel ud indenfor. Så de er også et must i min garderobe.
Købt sidste år i Firenze. TODS er blevet mest kendt for deres fantastiske moccasiner i det blødeste skind. Tanken var da også et par i ruskind. Men så fandt jeg disse her og med det danske vejr i tankerne blev det lige revurderet og blev til de her støvler. Valget blev disse eller ruskindsmoccasiner. Og det viste sig at være den bedste indskydelse.

Nu er JP til bowling til en børnefødseldag hos en kammerat, så vil jeg køre ind mod København og mødes med manden til en let brunch. Hygge hygge til alle på en grå søndag!

Note: men det betyder ikke at jeg engang gerne vil have et par moccasiner fra TODS 😉

Husk i øvrigt at tjekke min salgsblog.

SignaturChau

I denim


t-shirt filminstituttet, denim skjorte hm divided, jeans zara, leo tørklæde asos, støvler tods, ur michael kors, armbånd hm trend

Mit casual Friday outfit på jobbet. Ihh..hvor det altså blæste i går og det føltes koldere end de 4 grader som stod på termometret. Så til ære for fotografen er vinterfrakken lige smidt så I kan se outfittet. Det er enkelt og ikke så mange dikkedarer. Faktisk var det oprindelig bare et par sorte skinnies og en t-shirt, men det var lige koldt nok, så skjorten blev snuppet med i forbifarten. Mine Tods støvler er klart årets bedste køb til fødderne. De er enormt gode at gå i og samtidig praktiske i det danske vejr. Kan gå til verdens ende med dem 🙂 Er glad for jeg købte dem med hjem fra Firenze, istedet for de ellers lækre skind moccasiner som Tods jo er mest kendt for. Men skind moccasiner fungerer bare ikke helt til de breddegrader jeg befinder mig i mest i året. Hvis jeg boede i Firenze så havde det været moccasinerne, for de er squ lækre. Hvis julemanden har dem med i år så bliver jeg glad.

SignaturChau

Knit & Pleats In Black

strik zara, nederdel hm, cashmere tørklæde cos, støvler tods

Gårsdagens outfit bestod af min nye strik og plisseret nederdel tilsat booties. Bare simpelt og behageligt. Jeg håber det er ok at mine dagens ofte er forsinket i den seneste stykke tid. Jeg når det bare ikke hver aften og på det seneste har energi niveauet ikke været på det højeste. Er bare træææt efter en arbejdsdag. Jeg trænger til varme og sol…lige nu 🙂 så den bedste gave lige nu ville være en tur til syden så jeg kan få slappet af og få ny energi.

Apropos ferie så er næste års sommerferie allerede booket og sat i kalenderen. Det blev den faktisk allerede for en måned siden 🙂 tror aldrig vi har været så hurtig ude før på den front. Uhhh…det bliver skønt…eneste ulempe er at det først er til juli og jeg trænger til ferie nu!

SignaturChau