new in // acne cypress
Postmanden havde en pakke under armen til mig i går på arbejdet. I pakken lå de her støvler. Det er selvfølgelig Acne Cypress I kan se. Jeg har talt om dem her, men forelskelsen har varet længere end det. Jeg syntes bare ikke, at jeg på daværende tidspunkt kunne tillade mig flere støvler, da Pistols støvlen næsten lige var flyttet ind. Siden da er Cypress blevet opdateret flere gange, men det er denne model med sorte såler og i 100% læder, som har været min klare favorit. Og jeg har da også været tæt på at klikke dem hjem i den opdateret version, men har holdt mig i skindet. Indtil min søde veninde Hanne tilbød mig at købe hendes lige i den model, jeg allerhelst ville have og i min størrelse til en god pris, så sprang jeg altså til. (Selvom jeg ikke så længe siden har fået Alma, Lazio, Track + 2 stilletter) ahem…så kunne jeg altså ikke lade chancen gå – kunne jeg? 😉 Det mener jeg ikke, for de er perfekte til jeans og til nederdel. Tilpas rå og enkel, i læder og giver højde til bette mig, uden at gå på kompromis med komforten. Støvlen er nemlig med en lille plateau fortil på 1cm, som gør at støvlen føles som en 8´er 🙂
Jeg tænker at lave et indlæg med mine yndlings støvler og sko. Og kun de sorte – ellers bliver jeg ikke færdig. Er det noget I vil se?
Pæne altså
Tillykke 🙂