
Jeg beklager stilheden på bloggen. Det har aldrig været min intention at være så længe væk, men december måned for mig har været helt crazy. Den er fløjet afsted med mest af alt arbejde, familie tam tam, også er julen bare en travlt tid for mange ting skal nås inden årsskiftet. Også har julen været kort forstås på den måde at det har været en total arbejdsgiver jul. Juleferien har mest følt som en forlænget weekend. Jeg var også en af dem som arbejdede mellem jul og nytår så den har ikke stået på afslapning hele tiden, men de få dage jeg havde fri blev nydt til fulde med familien. Derfor har bloggen været overskygget. Jeg håber alle har haft en skøn jul og kommet godt ind i det nye år. Jeg håber 2017 bliver et godt år. 2016 er ikke et år jeg vil skrive hjem om. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg så frem til 2016 var omme. Året 2016 har været hård for mig men også familien.
Nogle af de ting jeg husker fra året 2016 som øv sager er bla. Efter at have kigget efter nyt hus on and off, så fandt vi drømmehuset sidste februar. Det betød vi brugte meget energi på det med møder med advokat, boligsagkyndig, sætte vores eget hus til salg, tilstandsrapport osv. Der er bare meget papirer forbundet med køb og salg af hus, som skal kigges igennem. At det så i sidste ende viste sig at det man troede var drømmehuset ikke var det alligevel var en skuffelse. Vores eget hus blev solgt på 2 måneder, men vi måtte hive det tilbage med en lidt utilfreds ejendomsmægler, men super sød. Lige nu er vi gået i standby med huskøb for ærlig talt så orker vi det ikke pt. Det sjove med hele oplevelsen har også betydet at vi har kigget indad og det gik op for manden og jeg, at vi faktisk er ret glade for at bo der hvor vi er. Der kan jo altid optimeres et par steder, men i bund og grund er vi glade for at være der hvor vi er. JP er glad for skolen og kammerater, hvilket er en ekstrem vigtig faktor for os.
Især min mors lille blodprop i forsommeren har været en slem forskrækkelse. Hun har stadig men af det men det går bedre dag for dag. Det er oplevelser som denne at man bliver bevidst om at man skal nyde hverdagen og glæde sig over at man er sund og rask. Jeg har haft og har det stadig meget travlt på jobbet så meget at jeg overvejer at søge væk fordi det kan være svært for familien at jeg ofte på sidde om aftenen og arbejde. Jeg skal være bedre til at sige fra. Det er stadig noget jeg er bevidst om og arbejder med. Jeg er blevet bedre til at sige nej, generelt har jeg været dårlig til det. Jeg har erkendt, at jeg er et JA-menneske, som sjældent siger fra og ofte tager for meget ind på mit bord. Så på job øver jeg mig på at sige pyt til nogle ting og sige fra på opgaver som ikke er mit ansvar og ikke tage ejerskab på sager som i bund og grund ikke er mit ansvar.
Nu skal det ikke lyde som om at 2016 kun har været dårlige opstød, for det har også budt på fantastiske rejser til Sydafrika, Madeira og Marokko. Alle 3 rejser har været noget at det bedste som er sket i 2016. Sydafrika bød på 3 dages bryllup med en af mandens venner, vi var rundt i landet i 14 dage. Kæmpe oplevelse. Madeira turen i efterårsferien var ren afslapning med god mad og hygge. Vi var så heldige at vejret var med os mens vi var der, med 23-25 grader hver dag, skøn at tulle rundt med shorts og sandaler. Madeira er en skøn skøn ø, det er 2. gang vi er der og ikke sidste gang. Manden bookede ophold i det fineste hotel med en kæmpe terrasse, som nærmest var større end vores stue. Øen har fantastiske trekking steder, fantastiske natur oplevelser hvis man er til det. Maden er lækkert og et paradis hvis man som mig er vild med alt fra havet, dog er sushi ikke deres stærke side.
Marokko, nærmere Marrakesh blev en uventet men helt igennem fantastisk oplevelse fordi jeg rejste med 9 fremmede mennesker. Mennesker jeg aldrig havde hørt, læst eller set før, som viste sig at være de sødeste og kemien blandt os var suverænt. Aldersmæssigt var vi godt spredt og forskellige på mange punkter også hvor vi var i livet, men vi kom rigtigt godt ud med det med hinanden. Sidste aften var vi alle rørende enige om turen og hvordan vi hver især oplevede turen med hinanden. Jeg rejste bl.a med Anthony og hold op vi havde det sjovt. En af pigerne sagde at det var godt fordi vi ikke havde nogen diva i blandt os. Og det kan jeg godt følge hende i, tænk hvis der var en i blandt os som var det. Der skal kun én til at ødelægge en god stemning.
Hold op jeg fik skrevet meget når “pennen” får frit løb. Nu vil jeg stoppe inden det bliver en hel novelle. Jeg håber I alle får et godt Nytår! og jeg glæder mig til at komme i gang med bloggen igen og håber I forsæt vil læse med her 😉
