
indeholder affiliate: ps ruskindtaske similar HER || hm cropped bukser similar HER || pelsfrakke mango HER || adidas stan smith HER || lala berlin tørklæde HER
Så er vi kommet helskindet igennem julen med alt for meget lækkert guf og mad sammen med familien. Jeg fejrede julen med svigerfamilien og vi var så mange i år at der ikke var plads til mande og jeg for natten, så vi overnattede på hotel Scandic sammen med oldemor. Hotellet kendte vi i forvejen som vi besøgte HER Det var så fint, for manden og jeg kunne alle dage begynde dagen med at gå i deres fitness center i håb om at forbrænde lidt af julens glæder af. Jeg fik selv løbet 5 km hver dag. Skønt at starte morgenen med motion. Jeg ønsker mig et løbebånd 😀
Jeg har været på arbejde alle dage mellem jul og nytår og det er faktisk ok. Der var stille på kontoret og ro til at nå en masse ting som bl.a. arkivering og oprydning i mailboksen. I mandags var vejret fantastisk med høj sol, så skønt ovenpå alt det grå og regnfulde vejr vi har haft på det seneste. Der er faktisk blå himmel på de her billeder og solen er fremme. Og hvor blev den lige af efterfølgende!?
Her er jeg i min nye lammeskindsjakke og den kan jeg allerede fornemme vil blive et af årets gode køb. Den er mega varm til trods for den er let og tynd. Den er nemlig blevet brugt en del på sidste, især når det har været bidende blæsevejr har den kunne holde mig varm og lun. Også er den bare så dejlig blød at jeg har taget mig selv i at ae mig selv på armen ret tit 🙂 I modsætning til mange andre pelsjakker, føler jeg mig ikke som en tyk vaskebjørn i den, men stadig chic og elegant.
På armen har jeg …ja, min nye fine taske, som jeg fik af manden i julegave. Åhh.. den er bare så fin. I sort ruskind med frynser som jeg allerbedst kan lide den i, for ruskind giver tasken struktur for sort er ikke bare sort 😀 Perfekt størrelse, ikke for lille og heller ikke for stor. Den kommer til at hænge på min arm den lange stykke tid, så er du advaret. Håber ikke du bliver træt af at se på den 😀
Til slut vil jeg blot ønske Jer alle et godt og lykkebringende nytår! Hav en fantastisk nytårsaften og kom godt ind i det. Vi springer ind i det nye år hjemme med min familie. Manden og jeg laver hjemmelavet hummerbisque og servere sushi, Wagyu bøffer m.m. Senere på aftenen tager vi forbi et vennepar som har valgt at have døren åben til alle venner som har lyst til at komme forbi. Jeg glæder mig. Pas godt på Jer selv!
Husk at I stadig kan nå at deltage i mine jule give aways, dem som ikke er afsluttet. Du finder info i hvert indlæg. Du finder indlæggene nemt ved at skrolle ned igennem bloggen 🙂
