Beauty By Boozt - Smukt skønhedsunivers

Bæredygtig mode fra Önling

önlingönling 1Første gang jeg stiftede bekendtskab med mærket Önling er efterhånden mere end et år siden. Allerede dengang vidste jeg det var et brand som der skulle holdes øje med. Brandet er bl.a. stiftet af Katrine Hannibal som er moder til mærket Rosamunde, som de fleste kender for deres lækre basis ting. Katrine solgte Rosamunde, men at designe har altid været hendes kald, så det varede ikke længe før hun allieret sig sammen med en god veninde og drømmen om at lave et nyt brand fik rødder. Denne gang blev det bæredygtigheden som kom i fokus, det gælder helt fra produktionen, der er fokus på materialer og helt til den endelig forbruger hvor der er fokus på at minimere så meget som overhovedet muligt for ikke at belaste miljøet. Derfor bliver deres tøj bl.a. pakket i genbrugspapir og ofte er det i papirsposerne som tøjet er blevet pakket i første gang fra fabrikken. Der er ingen grund til at putte tøjet i en ny pose når posen den kommer i ikke fejler noget. En af visionerne bag hvert design er at tøjet skal have en lang levetid, tøjet skal kunne bruges mange gang og meget gerne blive din yndlingstøj som du ved bare virker for dig i en travl hverdag. Deraf kommer inspiration til navnet Önling. Kort fortalt lave tøj som man har lyst til at have på igen og igen, og som holder til at blive brugt. Derved kan vi skåne miljøet ved at genbruge det vi har i skabet istedet for at købe nyt hele tiden. Tøjet er også lavet ud fra filosofien om at det ikke skal bære et trend som er lige nu og her, men tøj som er tidsløst og kan bruges i mange sæsoner frem. Læs mere om Önlings tanker og visioner for bæredygtig mode HER

onlings 3onling 5Jeg blev inviteret til brunch for at se deres fine forårs/sommer kollektion. Der var mange fine sager der gerne måtte flytte ind hos mig. Du kan se hele kollektionen HER. Farverne er afstemte og let douce. Farver som klæder de fleste og som kan mikses på kryds og tværs, og derved let skabe dit eget look. Jeg lagde især mærke til at den blå farve i mange nuancer i farvens skala gik igennem i mange af styles. Selv havde jeg valgt en forårkjole i blå med hvide blomster i dagens anledning, så det var jo helt i Önlings ånd. Undskyld for den dårlige billedkvalitet, det er en video fra min story snappet hurtigt. Sådan så jeg ud i min blå kjole.blå hm kjoleDet var virkelig inspirerende at høre om tanker bag bæredygtig mode og i det hele taget hvordan man personlig selv kan gøre for at blive mere bevidst om bæredygtighed. Hvad gør du for at skåne miljøet og i det hele taget tænker du på at være bæredygtig? Det er ikke for at gøre mig selv hellig, for det er jeg bestemt ikke, men jeg gør der og det, hvor jeg kan for at være bæredygtig. Og jeg tror det er hele tankegangen om at hvis vi alle bare gør lidt, så batter det i længden. Også er det altså rart og man får det godt med sig selv vidende om at lille mig også kan bidrage med noget/lidt.  Hjemme hos os vasker vi alt tøj på 30 grader, for det skåner miljøet og tøjet, dog 60 grader når det er viskestykker og sengetøj. Vi har altid stofnet med når vi handler ind, kan ikke huske hvornår vi sidst har købt plasticpose. Jeg har altid et stofnet foldet pænt sammen i min taske og det er praktisk på mange måder, f.eks. hvis der kommer en regnskyl og jeg den dag har min lækre ruskindstaske fra Proenza Shouler over armen, så kommer den altså ned i nettet for at skåne den. Tit kan jeg også lige komme i tanke om at vi mangler noget hjemme så kan jeg handle på vejen hjem. Min mand har også et net i sin taske 😉

Vi tager 9 ud af 10 gange cyklen når vi skal handle ind, så har vi alle tre rygsæk på. Jeg har en kurv på styret og har faktisk JP´s stadig gamle cykelstol bagpå. Han er blevet alt for stor til den (for længe siden), men jeg har fundet ud af at det er den bedste bagagebærer ever. Den er med høj ryg og fantastisk, når man har handlet stort ind for nettets hang kan komme udover sædet og på den måde låser nettet fast til sædet. Mange spørger stadig hvorfor jeg har barnestolen på? Derfor! Men igen hvorfor smide noget ud når det fungerer, og ved at cykle sparer vi diesel, skåner miljøet og får samtidig gratis motion og frisk luft for hele familien. Det er også så hyggeligt at cykle sammen afsted.

Hvad gør du for at skåne miljøet?

onling 4Min nye silkekjole fra Önling er lavet i 100% silke i det, som i branchen kaldes “dead stock”, dvs det er restmetervarer fra andre tøjproduktioner. Det synes jeg er en fin tanke så man får brugt resterne af andet produktion. Du kan finde min kjole lige HER

SignaturChau
   

Del en tanke

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beauty By Boozt - Smukt skønhedsunivers