New in // ring til 39,95

Lørdag

Jeg har haft dette på i dag.
Jeans fra trend, top med skull fra divided, netbluse fra Monki, jakke fra genbrugen, hvide sko fra Signal.
Dagen i dag begyndte med at kigge i nyhederne fordi manden skulle rejse til Japan i eftermiddags. Vi ville se om der var åbnet op for luftrummet, men desværre. Vulkanasken fra Island er stadig i luften, så han kan ikke komme afsted. Mega træls, da det er en rejse han har set frem til men også forberedt sig i rigtigt lang tid. Nu må vi se om han kan komme afsted i det hele taget, fordi han skulle også til Korea og Californien til vigtige møder. Det er utroligt hvordan naturens kræfter kan være og man bliver virkelig ydmyg.
Så vi har set det fra den positive side og har hygget os med brunch. Så vi har nydt dagen med musik, avislæsning og leg. Sønnike og jeg fik også lige gnasket 1,5 kg. ærter i os, så dejligt og hyggeligt. Vi konkurrerede hvem der kunne spise flest og hurtigst. Jeg vandt men jeg har også nærmest livslang erfaring i ærte spisning.
Så har sønnike og jeg været ude og handle ind til i aftes. Jeg lavede jordskokke suppe a la thai og vietnamesisk kylling i karry, som i øvrigt er en af hans favoritretter. Til slut en ispind til dessert.
Jeg håber vejret bliver lidt bedre i morgen, for det har blæst en del i dag og faktisk været ret chilly efter min mening.
Vi satser på at tage ind til den japanske forårsfestival Sakura på langelinie i morgen. Det er vist det nærmeste min mand kommer til Japan i denne ombæring.

2 Kommentarer

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New in // ring til 39,95