mig – en nørd
Min arbejdsdag i dag har været rigtig spændende og udfordrende. Jeg havde indkaldt to kolleger fra to forskellige afdelinger til et møde for at få deres input til en ny procesbeskrivelse. Mødet var sat til 2 timer, men som det skred frem kom der mange spændende ting op til overfladen at min chef også blev involveret. Så mødet gik fra det ene mødelokale til det åbent kontorlandskab hvor samtalen var enormt dynamisk. Indtil vi besluttede at vi vist hellere måtte gå i det større mødelokale og tegne og fortælle for at få et overblik over de mange ting der kom frem.
Jeg er vist en nørd når det kommet til sådanne noget, synes det er mega spændende at få lov til at komme med mine input og udarbejde en procesbeskrivelse i en virksomhed. Jeg håber med procesbeskrivelsen at det åbner op for dialog og forståelse for fagforskel som er i virksomheden. Men først og fremmest en forståelse i hvad der sker og skal ske i de forskellige afdelinger for at kunden i den sidste ende får sit produkt. Nok om mit arbejde 🙂 jeg bliver bare så “høj” når jeg har haft en god dag.
Jeg havde ovenstående på i dag. Pailletblazer var et scoop i Vila som var sat ned fra 369,- til 50,-
Et tilbud der var svær at sige nej til. Den sorte nederdel er fra Marc Jacobs og købt i Junk de luxe i Århus og har mindst 4 år på bagen. Jeg kan godt lide at den er kraftig i stoffet og at den har fast bærestykke øverst og går ned i flæser. Den har jeg brugt mest i arbejdssammenhænge.
Jeg valgte at tage mine sorte lak slingback til fordi det giver lidt kant med lak og sylespids snude. Men også bare fordi de er så dejlige behagelig at have på.
For at outfittet ikke skulle være alt for “seriøs” satte jeg mit dødningehoved tørklæde til.
Frakken var bare det første jeg greb ud efter i morges i garderobeskabet og det var vist ret heldigt fordi det er stadig ret koldt om morgenen.
Jeg håber også I har haft en god dag !
Er nysgerrig 🙂 Hvor arbejder du og som hvad? Eller hvad arbejder du med?? Uddyb gerneKnus