Wearing red dotted blazer with blue boyfriend jeans

Vinterferie nydelse og god weekend!

Blot et lille pip fra mig her i min vinterferie, som jeg nyder i fulde drag. Vi fik en fantastisk onsdag på Alex Sushi, god mad og service. Vi kunne desværre ikke blive mæt af selve menuen, så vi bestilte et par ekstra retter fra deres a la carte menu. Mums det var godt. Vi fik en dejlig aften og kom overraskende smertefrit hjem 😉

Manden og jeg sover længe om morgen i de her dage og i dag er ingen undtagelse. Det er skønt ikke at have de store planer, og til trods for det har vi nået en del. I går nød vi en stille og rolig formiddag med brunch, så fik vi lige lyst til at ordne noget praktisk hver. Jeg fik vasket tøj, støvsuget og luftet hele huset ud og fik hængt dynerne udenfor. Han gik i gang med at lappe min cykel, fik ordnet et par af mine støvler for saltrande og pudset sine egne læderstøvler og fik smidt en masse flasker og aviser ud. Så tog vi cyklen og cyklede til fiskebilen og købt tangsalat, surimi, 2 store skrubber med rogn og store torskerognsbukser. Vi fik handlet ind til sushi, som jeg lavede ad libitum med argentinske søde tigerrejer (de er røde og smager ekstra søde) og kammuslinger og surimi. Forbi bageren efter lækkert rugbrød til dagen efter. Igår aftes tog vi i biffen for at se den nye med George Clooney “The Descendants” på premiere dagen sammen med brormand. Det var hyggeligt men filmen er nok ikke lige vores smag 😉 så fik jeg da endelig set en film med Clooney. Ha ha 😀 Den har ellers fået gode anmeldelser.

I dag skinner solen fra en skyfri himmel og jeg har været ude i det fri. Jep, fik taget mig sammen til en lang løbetur her i kvarteret og efterfølgende en masse strækøvelser på gulvet. Det gjorde godt for sjæl og krop. Det er bare for sløv at mig ikke at gøre det noget oftere. Så jeg nyder at være hjemme med at ose på nettet (farligt) skal spise sen frokost. Jeg venter på at manden kommer hjem fra værkstedet med bilen så skal vi have lækkert rugbrød med nykogte torskerognsbukser. Mums!

Jeg skylder jer også en opskrift på de der bananmuffins og jeg har været i gang med indlægget. Den venter på at jeg bliver færdig med den 😉 så den er på vej.

Løber igen. God weekend herfra! Klem

SignaturChau

2 Kommentarer

  • lyder skønt, glæder mig til næste uge hvor manden min og jeg har nogle fridage sammen..vi har jo først vinterferie i uge 8 heroppe :-))

    -Katja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thetiger

      Glæd dig søde Katja. Ferie er dejligt og for os er det en sjældenhed at vi er helt alene uden barn 😉 Ikke at ferie med ham ikke også er godt. Det er bare på andre præmisser.

      Men så har du jo officielt ferie lige nu. Nyd det og god ferie til dig og manden!

      /Chau

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wearing red dotted blazer with blue boyfriend jeans