Easter Shopping

Last Sunday Shopping

Havde lovet sønnike at tage ham med i Toys´r us sidste søndag for at se på en af de nye store legetøjs diller som huserer på hans skole. Det er de såkaldte Trash Back, små gummi figurer i små grønne skraldespande. Har endnu ikke forstået hvad meningen og det sjove ved dem. Måske finder jeg ud af det. Så vi kørte ud i Fields for at se på dem, for så kunne jeg bytte nogle ting samtidigt – sørme om der så ikke kom noget med hjem også. Det var ellers ikke meningen. Men bukserne her er lige hvad jeg har gået og ledt efter. Skinny jeans i lysgrå med stræk, også har de en fin lynlås detalje ved anklen. De hang der helt alene og i min størrelse, så det var vist meant to be. Jeg har i forvejen et par jeans i lysgrå som jeg havde på her, men de er ikke i stræk og vil gerne have et par som sidder lidt til som leggings. De er allerede blevet taget i brug og er lige hvad jeg ledte efter.

De har nærmest været klistret til mine ben under min påskeferie, som jeg har tilbragt i Risskov. Jeg har desværre ikke fået taget nogen outfit billeder under min ferie, faktisk helt glemt det. For jeg har bare nydt en helt igennem dejlig ferie. En ferie som også inkluderet svømmetur med alle mine nevøer i Odders Spektrum svømmehal. Vi har været på stranden for at kaste smut og på legepladsen flere gange på løbehjul. Vi er desuden blevet forkælet med lækkert mad som hjortemørbrad med hjemmelavede kartoffel både hertil en fantastisk (dyr/gammel) rødvin en af aftenerne. Påskefrokost alle dage med alt for meget ubeskrivelig god mad. Jeg er totalt madøre, så det var lige sagen for mig. Heldigvis havde jeg løbetøjet med så manden og jeg løb hveranden dag en god lang tur langs stranden. Så nu slår vi mave efter en god omgang lammebøffer på grill med hjemmelavede yoghurtdressinger med masser af krydderurter, alt sammen serveret i pitabrød med salat. Dog ingen vino til aftensmaden, da vi lige skal slappe lidt af ovenpå påskens alt for meget indtag 😉 (læs mandens forbrug)

Så nu har vi lige en dag hjemme inden hverdagen igen begynder, jeg ved der venter en travl uge forude. For til trods for ferie de første 3 dage op til påske blev jeg blevet ringet op af arbejdskolleger og samarbejdspartner. Så jeg har arbejdet mindst et par timer alle dage, træls fordi jeg har ikke følt rigtigt at komme helt væk fra arbejdet.

Hvad har I lavet i påsken?

SignaturChau

Del en tanke

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Easter Shopping