Vind et Scandic ophold

Praktisk fodtøj fra Le Chameau

Vi kommer nok ikke udenom det, at der vil komme et vejrskift senere på året. Det bliver som altid koldt, vådt og sjappet til efteråret/vinter. Selvom det er svært at tænke på det nu så kommer efteråret og vinteren altid snigende selv for den bedste. Så jeg har investeret i noget så usexet og praktisk som et par gummistøvler med foer. Nu skal det være slut med at komme hjem fra skoven med lettere følelsesløse tæer, fordi man har frosset. Jeg har ellers haft en fleece sok i mine gamle Hunterstøvler men det har bare ikke været nok for en frossenpind som mig. Så nu tænker jeg at de her støvler vil gøre en forskel.

Ikke så spændende et køb, men ikke desto mindre er det et køb som jeg tænker vil redde mig fra våde og kolde fusser til efteråret/vinter. De er af mærket Le Chameau som laver gummistøvler af naturgummi. Det har de gjort siden 1927 og da jeg har hørt og læst en del godt om deres støvler og at nogen har haft dem i mere end 20 år! Læs evt. om dem her. Da jeg fandt dem til minus 70% så de stod til kr. 450,- så slog jeg altså til. De er gennemforet hele vejen igennem med uld, så de er særdeles velegnet til vinterbrug. Nu har vi heldigvis ikke haft behov for gummistøvler i det dejlige vejr, men har prøvet dem hjemme. De er rigtige dejlige og bløde at have på også skulle de eftersigende forme sig efter ejermandens fod. Sålen er kraftig, robust og virker meget skridsikker, så det er lige før jeg ser frem til skovturen til efteråret, hvor skovbunden er blød og med masser af brune blade, bare for at teste om de kan klare sådan en tur uden jeg skrider 🙂

Jeg tror vi bliver et godt makker par i skoven eller på kolde slud-og snedage til vinter. Også gør det heller ikke noget at de er i den pæne ende at se på, hvis man kan sige det om gummistøvler.

Husk at deltage i min give-away på et Scandic Hotel ophold for 2 personer lige her.

SignaturChau

4 Kommentarer

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind et Scandic ophold