Min gavehøst i julen

familie julefrokost 2. juledag

Advarsel! der er mange mad billeder i indlæggget 🙂

Billeder fra 2. juledag hvor det er traditionen tro vi mødes alle sammen til julefrokost. Vi er efterhånden blevet en stor familie. Sidste år var vi over 40 samlet, i år blot 36. Min mand har været koordinator i år med hvem tog hvad med, for det er nemlig et sammenskudsgilde, sår det ikke kun er værtsparret som skal står for det hele. I år var det vores familie, som var værts familien. Og traditionen tro så skal der masser af mad og våde vare til og hver gæst medbringer en gave til pakkeleg.

Buffeten med hjemmelavet lækre sager som frikadeller, leverpostej, kartoffelsalat, sild, laks med peberrods mousse, salater, salat med gedeost, ostefad, dadler, svesker, russisk salat, rødkål, blodpølse, frugt m.m. Der var også en vegetar ret, som var helt fantastisk, som jeg skal have opskriften på. Jeg prøvede desværre ikke det hele for det kunne min mave simpelthen ikke rumme.

Foroven fætter Anders hjemmelavede kartoffel salat, tantes marinerede sild og oste og chokolade bord. I baggrunden svigerfars kæmpe skinke.

De fleste af os valgte at trodse kulden og bevæge os udenfor på en lang gå tur ovenpå et overdådigt måltid.

Svigerfars famøse skinke på små 12 kg. Slagteren hørte vist forkert da svigermor bestilte den 😉 Til trods for vi var flere til at få den til livs, så har vi fået et stykke med hjem. Det hele blev på behørigt vis skyllet ned med snaps fra O.P Andersen. Jeg er ikke den store snapse drikker, men jeg kan smage om en snaps er sprittet eller ej. Og den klare (grøn flaske) er den bedste snaps jeg har smagt til dato.

Efter julesang og dans på gulvet af svigerfar og børnebørn, gik den årlige pakkeleg. Det gik ikke stille for og sikke skøn kamp det blev efter pakkerne. Der bliver grinet højlydt når både voksne og børn kæmper især når man ved klokken tikker… Jeg vandt en lup og en opskriftbog i år. 🙂

Det var lidt fra min jul og dermed også det sidste indlæg om julen 😀 Håber alle mine søde læsere fik en dejlig jul. Håber også at I alle kom godt ind i det nye år. Nu venter der et 2015 med nye oplevelser, håb og drømme for fremtiden. Jeg drømmer og gør det hver dag.

1 kommentar

Del en tanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min gavehøst i julen